Den eneste form for kærlighed og respekt, der er umagen værd,
er den fra dem derhjemme. Som man af gode grunde aldrig opnår.
Min Bedstefar døde uden at se mig udrette noget som helst.”
Niels Havs digtsamling ”Øjeblikke af lykke” fra 2020 består af 36 digte fordelt i tre dele. Det første digt begynder under en køkkenvask, hvor ”to ærlige søm” (s. 11) fra det oprindelige køkken gemmer sig. Resten af lejligheden er fulgt med tiden og er blevet renoveret, men sømmene fra en svunden tid bliver digterjegets afsæt til at tænke over det liv, der er blevet levet i lejligheden og opgangen. I en cyklisk bevægelse har nyforelskede, nyfødte og døde bevæget sig ind og ud af huset, og ”Det er alt sammen i sin orden” (s. 11), konstaterer digterjeget, ligesom det også er i sin orden, at digterjegets navn en dag forsvinder fra døren ind til lejligheden.
Hav bruger køkkenvasken som prisme på livets cyklus og den uundgåelige død, og netop den bevægelse, at gå fra noget konkret dagligdags til noget universelt eksistentielt, går igen i digtsamlingen. Rygning, regnvejr, en cigarklipper og cykler giver anledning til refleksioner over tid, eftermæle, levet liv, døden og livet efter døden.
47701767
Flere digte kredser også om poesiens rolle. Hvad skal og kan ord og digte udrette i en verden, hvor der er nok at være ked af? Alligevel findes lykken i et pludseligt øjeblik, som det for eksempel beskrives i digtet ”Fynd” (s. 37) og digtet ”En lykke gennemstrømmer universet” (s. 43). Flere digte er en åbning til verden, hvor samlingens tre rejsedigte fra Kina for eksempel giver den besøgendes blik på kultur, natur og mennesker.
Formmæssigt veksles der mellem fortællende prosadigte og helt korte, nærmest aforistiske digte, men uanset form er sproget enkelt og lettilgængeligt.
Digtene handler på samme tid om små hverdagssituationer og selve meningen med livet, og der er noget ubesværet over Havs måde at bevæge sig fra det nære til det universelt menneskelige.
Digtene i ”Øjeblikke af lykke” er på en gang jordbundne og verdensomfattende, fortællende og fortættede ytringer, alvorlige og humoristiske, og uden at være højstemte giver de sprog til det, der ellers kan være svært at finde ord for.