Portræt af Rupi Kaur
Foto: Baljit Singh, via Wikimedia Commons

Rupi Kaur

redaktionen, 2024.
Top image group
Portræt af Rupi Kaur
Foto: Baljit Singh, via Wikimedia Commons

Rupi Kaur er en canadisk digter, illustrator, fotograf og forfatter. Hun blev født i Punjab, men familien immigrerede til Canada, da hun var barn.

Rupi Kaur har udgivet to digtsamlinger på dansk og anses for at være en af de første inden for "Instapoetry"-stilen. Det betyder, at hun i høj grad har brugt Instagram til at gøre opmærksom på sin poesi og sin person. Fx vakte det stor opmærksomhed, da Kaur i 2015 viste billeder af sig selv med pletter fra menstruationsblod på sit tøj og sengetøj. Instagram fjernede billederne, hvilket fik Kaur til offentligt at kritisere firmaet bag Instagram. 

Hendes værker er enkle i sproget og let tilgængelige. De handler om Kaurs egne erfaringer og oplevelser af sydasiatisk identitet, immigration og femininitet. Rupi Kaur er blevet anerkendt for at være en autentisk og personlig forfatter, der ikke er bange for at dele sine inderste traumer, og hun anses for at være en vigtig stemme for mangfoldighed i en litterær scene, der overvejende er hvid. 

Kaur har selv nævnt Beyoncé som en inspirationskilde, men også kunstnere som Marina Abramović, Adele og Frida Kahlo har inspireret hende.

Blandt kritikere har der været delte meninger om hendes stil. Nogle ser hendes direkte og klare sprog som en styrke, mens andre mener, at det mangler dybde og kompleksitet. Kaurs værker har dog haft en betydelig indflydelse på den moderne poesiscene og har inspireret en ny generation af poeter.

“The thing about writing is I can't tell if it's healing or destroying.”
Milk and honey, 2015.

 

45947505

Blå bog

Født: 4. oktober 1992, Punjab, Indien.

Uddannelse: Retorik og professionel skrivning på University of Waterloo.

Debut: Milk and Honey, 2014.

Litteraturpriser: Goodreads Choice Award, 2017.

Seneste danske udgivelse: Solen og hendes blomster. Lindhardt og Ringhof, 2018.

 

 

 

 

 

 

 

Videoklip:

Emma Watson Interviews Rupi Kaur for Our Shared Shelf.

Artikel type
faktalink