Alexander Kielland var en norsk forfatter. Han skrev hovedsageligt romaner, noveller og satiriske tekster i en skrivestil, der er realistisk og præget af et ligefremt hverdagssprog.
Kielland var en del af Det moderne gennembrud og satte - som resten af bevægelsen - spørgsmålstegn ved vedtagne sandheder og autoriteter som religion, moral, køn, klasse og magt. Han kritiserede hykleri blandt de øverste i samfundets hierarki, fx embedsmænd og religiøse ledere, og beskrev i sine bøger blandt andet religiøs undertrykkelse. Derudover var han optaget af kvinders ulige stilling i samfundet og var medstifter af Norsk Kvinnesaksforening.
I en periode var han redaktør af Stavanger Avis og blev senere borgmester i Stavanger.
Som forfatter inspirerede han blandt andre Thomas Mann, der har sagt, at "Kiellands værker har bidraget til, at jeg kunne skrive "Buddenbrooks". Derfor kalder jeg altid Norge for Kiellands land". ("Sannhetens pris" af Tor Obrestad). Desuden blev han omtalt som en af de fire store norske forfattere på den tid. De andre var Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson og Jonas Lie.
“-Vet du hva hun er?
-Et Satans Fruentimmer!
-Åh, Fremtidens Fruentimmer!”
- "Tre Par" af Alexander Kielland.
04121856
Blå bog:
Født: 18. februar 1849.
Død: 6. april 1906.
Uddannelse: Jura på Universitetet i Oslo.
Debut: Novelletter. 1879.
Litteraturpriser: Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse: Fortuna. SFA-89, 2013.
Videoklip:
Alexander Kielland - et forfatterportrett. KublaKan Utdanning.