Benjamin Koppel

Benjamin Koppel blev født på Næstved Sygehus d. 21. februar 1974 og voksede op i et bofællesskab på Vesterbro i København som den yngste af tre børn. Benjamin Koppel er barn af musiker Anders Koppel og skuespiller Ulla Koppel, og hans to storesøstre er tegnefilmanimator Sara Koppel og sangerinde Marie Carmen Koppel. Skoleårene tilbragte Benjamin Koppel på Valby Friskole, Kirsebærhaven skole og Freinetskolen. I 1992 blev han student fra Rødovre Gymnasium.

På den danske musikscene er Benjamin Koppel en uomgængelig figur med en karriere, der omfatter over 60 pladeudgivelser og som medvirkende på flere hundrede andre. Han har været kunstnerisk leder og initiativtager til to årlige jazzfestivaler siden 2009 og stiftede sit eget plade- og produktionsselskab Cowbell Music i 1999. Ikke bare som udøvende musiker, men også som formidler af musik har Benjamin Koppel sat mange spor. Det gælder i radioen, hvor han har udviklet radiokoncepter til DR P8 og DR P4 og tilrettelagt, produceret og været vært på flere end 200 radioprogrammer. Han har desuden haft en ugentlig klumme i Ekstra Bladet og været fast dommer i programmet ”Smagsdommerne” på DR2 igennem syv år. I 2011 udgav han sammen med Casper Rongsted bogen ”Ud af musikken”. Endelig har Benjamin Koppel også markeret sig i den værdipolitiske debat som ophavsmand til bevægelsen Ikke i mit navn, der i 2021 fik stor bevågenhed for sin kritik af regeringens flygtningepolitik.

Benjamin Koppel er gift med ungdomskæresten Ann og er far til de to døtre Astrid og Viola. Forfatteren bor i Valby og på Læsø.

Benjamin Koppels debutroman ”Annas sang” fra 2022 er en stort anlagt fortælling om en jødisk familie i København og kvinden Hannah Koppelmans liv.

Romanen falder i to dele. Første del følger familien og Hannahs barndom og ungdomsliv fra 1929 frem til 1945. Anden del følger voksenliv og ægteskab fra 1946 og frem til 2019. En kort prolog går forud. Dens fødselsscene foregriber romanens handling, og et afgørende skæringspunkt i Hannahs liv indkapsles: Det er frugten af ungdommens og frihedens kærlighed og samtidig momentet, hvor voksenlivet og det arrangerede ægteskab udstikker en anden, lidelsesfuld livsbane.

62591943

Hannah er den yngste i en børneflok på fem. Forældrene er polske emigranter og har slået sig ned som skrædderfamilie i Fiolstræde. En efter en forelsker Hannahs ældre brødre sig, og trods morens ihærdige forsøg på at arrangere de rette ægteskabsaftaler inden for det jødiske samfund, gifter de sig med danske kvinder. Kun Hannah står tilbage til at sikre familiens ære ved at gifte sig med et af forældrene velvalgt jødisk parti.

Den unge pige drømmer dog om kunst og musik, og som sine ældre brødre har hun et klart talent og optages på musikkonservatoriet. Samtidig forelsker hun sig stormende i Aksel – en ung idealist, der deler Hannahs begejstring for musikken og kunsten og drømmer om en anden politisk verden. Hannah står i et dilemma mellem pligt og kærlighed, alt imens verden ramler sammen. Danmark besættes, og familien Koppelman må flygte til Sverige.

Selvom de unges kærlighed bærer frugt, som prologen antydede, så forbliver det en flygtig drøm. Aksel og Hannahs ”uægte” barn fødes og bortgives. Hannah sendes til Paris til et arrangeret ægteskab med François.

Her starter romanens anden del og Hannahs liv i pligtens skygge. François er en dominerende og voldelig partner. De tre døtre, de får, er også præget af hjemmets mangel på kærlighed, og Hannahs passion for musikken udgrænses. Hannahs voksenliv følger en trist og tragisk bane. Men romanens måde at kaste lys på sin hovedperson gør det samtidig til en fortælling om ukuelighed. For musikken og ungdommens idealistiske kærlighed præger Hannahs indre liv, som en understrøm, der aldrig kan slukkes.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Annas sang"

Som genre ligger Benjamin Koppels debutroman op ad den klassiske dannelses- og udviklingsroman, hvor der fra en alvidende fortællerposition og i en stort orkestreret ramme foldes et helt livsforløb ud for læseren. For forfatteren har arbejdet med debuten også haft mange ligheder med arbejdet som musiker: ”Musikalsk improviserer jeg meget, følger flowet og er samtidig god til at bevare overblikket. Sådan var det også, da jeg skrev. At skrive en roman svarer til at skrive et stort orkesterværk, hvor man både skal have blik for den store bue og for alle sidefortællingerne og sidekaraktererne, der skal være der af en grund og udvikle sig.” (Lotte Thorsen: Benjamin Koppels grandtante Anna var forelsket hele livet – bare ikke i sin mand. Politiken, 2022-11-23).

Som der står indledningsvist, er romanen ’inspireret af levet liv’. Og det er forfatterens egen grandtante Anna Koppel, der er forlægget til romanens hovedperson. Benjamin Koppel mødte Anna første gang i 2008 og besøgte hende mange gange i hendes hus uden for Paris, indtil hun døde i 2019 i en alder af 97 år. Inden hun døde, gav hun Benjamin Koppel lov til at fortælle hendes livshistorie videre. Et liv som i al sin sammensathed havde en dragende effekt på forfatteren. På baggrund af Anna Koppels fascinerende liv har Benjamin Koppel også skabt sangcyklussen Annas Dollhouse. Musikken blev uropført i juni 2018 til den jødiske kulturfestival i København.

Endelig kan Benjamin Koppels roman også læses som et litterært indspark i en mere aktuel feministisk debat om repræsentation og kvindehistorie. Romanen er i denne sammenhæng et interessant spejl for problemer, der stadig findes i vor egen tid: ”»Kvinder er jo - også i dag - underlagt en høj grad af social kontrol. Jeg synes eksempelvis, der er rigtig meget, der bunder i et antikveret kvindesyn i den måde, vi ser på kvindelige politikere på«. Både når Mette Frederiksen »er handlekraftig«, men bliver kaldt »magtfuldkommen«. Og når Helle Thorning går til fest hos dronningen i en nedringet kjole, er der »straks noget slutshaming i gang«.” (Lotte Thorsen: Benjamin Koppels grandtante Anna var forelsket hele livet – bare ikke i sin mand. Politiken, 2022-11-23).

I sit anlæg med at overlade scenen til den ”ukendte” grandtante og lade hendes ”sang” være omdrejningspunktet for en historisk inspireret romanfortælling giver Benjamin Koppels debut mindelser om forfatteren Jesper Wung-Sung og hans roman ”Kvinde set fra ryggen”. I sin roman fra 2021 lader Wung-Sung på lignende vis den kendte kunstner Vilhelm Hammerhøis ukendte kone Ida Hammershøi træde ind på scenen og være centrum for fortællingen.

Et andet slægtskab har romanen med det dramatiske stykke ”Indenfor Murene” af Henri Nathansen fra 1912, der skildrer den traditionelle jødiske københavnerfamilie i starten af 1900-tallet og kredser om den problematik, der opstår, når en jødisk kvinde forelsker sig i en kristen mand.

Den måde, Koppel portrætterer sin egen jødiske familiehistorie i en fiktionaliseret form, kan minde om Suzanne Brøggers slægtssaga ”Jadekatten” fra 1997, der ligeledes med kvinderne i centrum opruller det selvbiografiske stof og stiller skarpt på den jødiske familie Løvins historie. Familieliv og kærlighedsliv er også i Brøggers fortælling alt andet end en dans på roser.

Den skræmmende skildring af livet i et arrangeret ægteskab kan også give mindelser om Thomas Manns slægtsroman ”Buddenbrooks” fra 1904. Her udgør det arrangerede ægteskab en urimelig skæbne for kvinden Toni. I begge romaner forhindrer det arrangerede ægteskab kvinderne i at udleve deres drømme og i at finde sig selv som menneske.

Endelig kan romanens kritiske blik på de menneskelige konsekvenser ved traditioner og forestillinger om familiens ære i en jødisk familie også ses i sammenhæng med aktuelle tv-serier som ”Unorthodox” og ”Shtisel”, der på forskellige måder kredser om jødiske miljøer og omkostningerne ved gamle og forstokkede normer og traditioner.