Anders Johansen

Anders Johansen er født i 1953. Han er opvokset i ’Pipkvarteret’ ved Møllevangen i Aarhus – ’Pipkvarteret’ var det pæne kvarter, hvor gadenavnene var opkaldt efter fugle – Møllevangen var det ’farlige’ kvarter med boligblokkene og bøllerne.

Allerede som dreng var Anders Johansen glad for at skrive, og han brugte sine konfirmationspenge på at købe en skrivemaskine. Han siger selv, at han ikke scorede mange piger på den måde, men han fik skrevet en masse digte om alle de piger, han ikke fik fat på.

Anders Johansen er uddannet på Nordisk Institut på Aarhus Universitet og arbejdede oprindeligt som underviser og journalist. Efter universitetet begyndte Anders Johansen at sende digte til forskellige forlag – og fik dem alle retur igen. I forbindelse med et avisprojekt i Aarhus begyndte han at skrive historier, og i 1984 kom hans første bog, ”Århus ret og vrang”, om små og store begivenheder i Aarhus fra 1930 til 1970. Efter debuten slog han for alvor igennem med novellesamlingen ”Hadestenen og andre historier fra Bøllevangen”, og i 1989 kom hans første egentlige roman for børn, ”Sortekrogen”. Op gennem halvfemserne trådte Anders Johansen for alvor i karakter som forfatter og skrev blandt andre ungdomsromanerne ”Kærlighedens labyrint” og ”En splint af korset”. Siden fulgte trilogien ”Raklos rejse”, der modtog Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 2002 og ”Stjerneskælv”, der vandt Orla-prisen i 2009.

Ved siden af sin forfattervirksomhed arbejder Anders Johansen som oversætter af blandt andet svenske krimier.

Anders Johansen bor i Hornslet uden for Aarhus sammen med sin kæreste, som han mødte på universitetet. Sammen har de to voksne børn, en søn og en datter.

Allerede som dreng var Anders Johansen glad for at skrive, og han brugte faktisk sine konfirmationspenge på at købe en skrivemaskine. Han siger selv, at han ikke scorede mange piger på den måde, men han fik skrevet en masse digte om alle de piger, han ikke fik fat på. På universitet holdt han op med at skrive andet end ’lange og triste eksamensopgaver’, men senere tog han revanche.

53558038

Efter universitetet blev han arbejdsløs og begyndte at sende en masse digte til forskellige forlag - og fik dem alle retur igen. I forbindelse med et avisprojekt i Århus begyndte han at skrive historier, hvilket han havde lidt mere talent for, og i 1984 kom hans første bog, Århus ret og vrang , om små og store begivenheder i Århus fra 1930 til 1970.

Anders Johansen arbejder meget disciplineret som forfatter. Han starter om morgenen med at skrive, løber en tur før frokost og skriver så igen om eftermiddagen. Om aftenen skriver han så det hele rent på sin pc. Når han skriver bliver han helt opslugt af bogens univers og han siger selv, at det er både skræmmende og dejligt; bogen er det første han tænker på om morgenen, men når den er først er færdig, holder den op med at interessere ham.

I 1986 skrev Anders Johansen højtlæsningsbogen ”Siggis godnatbog” stærkt inspireret af sine oplevelser med sine egne børn. Senere fulgte ”Siggi og gadevennerne” (1988) og ”Rasmus og Øffe” (1993) i samme genre. Både Rasmus og Siggi er drenge i børnehavealderen. Deres oplevelser og fantasirejser beskrives indlevende og humoristisk og med en varme, man sjældent finder i Anders Johansens ungdomsbøger – hvilket måske skyldes, at fokus i bøgerne er flyttet fra Anders Johansens egne oplevelser til hans børns.

53611842

Bøgerne minder om Kim Fupz Aakeson og hans ”Sallies historier”. Fantasien i Siggi-bøgerne har magten, og når Anders Johansen beskriver, hvordan Siggi graver tunneller ud af et indesneet hus eller hvordan tiden bliver væk i Siggis smækbukselomme, så er vi i et univers, hvor alt er tilladt.

Selvom målgruppen er en lidt anden, så er historien om ”Grønharkeren” (1998) også værd at nævne her. Igen kommer man til at tænke på Thorstein Thomsen eller Kim Fupz Aakeson ­– det kræver mod og humoristisk overskud at skrive en hel historie om, hvordan man spytter en grønharker længst og bedst. Bogen er udkommet i serien ”Skolehistorier”.

Anders Johansens ”Kærlighedens labyrint” udkom i 1994 og foregår på en sindssygeanstalt i provinsen i halvtredsernes Danmark. Hovedpersonen Simon lider under savnet af sin mor, der døde, da han var helt lille og under sin fars fjernhed og melankoli. Simons far er overlæge på Asylet, et hospital for psykisk syge. Da Simons søster Rie forelsker sig i David, der er patient på Asylet, går alt galt. Simon kommer i vrede til at afsløre sin søsters hemmelighed over for deres far. Faren er rystet og sørger for, at David sendes bort. Rie er ulykkelig, og omgivelserne dømmer hende som billig og løs på tråden. Sladderen og hendes knuste hjerte driver hende til selvmordsforsøg og efterfølgende indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

51780310

Sindet er skrøbeligt hos Anders Johansens personer – ikke hovedpersonerne, der oftest er stærke, men hos personer omkring dem. Man kommer rundt i sindets afkroge, men ingen steder udleveres personerne. Pointen er, at der er en grund til, at mennesker udvikler en sindslidelse. Det gælder Rie i ”Kærlighedens labyrint”, og det gælder de andre: Toms mor i ”Djævleild” (1988) og måske især børnene i ”Englebørn” (1991), der er en barsk historie om tre børns psykiske og sociale forhold i et stort boligkompleks.

Sindslidelsestemaet betyder noget for Anders Johansen, hvis fortællinger handler om, hvordan man udvikler sig som menneske og om, hvor let det kan gå galt. Anders Johansen har også skrevet fagbøgerne ”Splittergal - helt normal” (1989) og ”Bangebogen” (1990), der begge behandler psykiske sygdomme på en let tilgængelig og solidarisk måde.

I 2008 udkom Anders Johansens roman ”Stjerneskælv”, som i 2009 modtog Orla-prisen for bedste ungdomsbog.

Liv løber. Hun løber fra sine følelser og for at få fuld kontrol over sin krop. Men til sidst kan hun ikke løbe mere. Hun er 16 år gammel, vejer under 40 kg og har en alvorlig spiseforstyrrelse.

Liv har altid været pligtopfyldende, flittig og fornuftig, men da hendes højtelskede søster Stella dør i en trafikulykke, bliver maden og vægten en måde at håndtere sorgen og smerten på.

27253598

Liv kommer i behandling på Slusegården. Her kan hun ikke længere kontrollere sin krop gennem maden, så i stedet opstiller hun en masse regler og rutiner. F.eks. er det vigtigt, at tusserne ligger i en bestemt orden på skrivebordet, og at sengen er redt på en bestemt måde. Liv holder sig for sig selv og fokuserer udelukkende på sine regler og på de aftaler, hun indgår med sin terapeut, Asger.

Da goth-pigen Nickie flytter ind på Livs værelse, bliver der vendt op og ned på Livs ordnede verden. Nickie er rodet, impulsiv og udfordrer autoriteterne. Hun er Livs diametrale modsætning. En nat finder Liv ud af, hvorfor Nickie er på Slusegården, da hun overrasker hende med en hobbykniv i hånden. Nickie er cutter. Det vil sige, at hun skærer i sig selv.

Efter den nat opbygger Liv og Nickie et venskab, hvor de gradvist tør blotte deres inderste følelser overfor hinanden. Liv sætter ord på sin sorg over at have mistet sin søster og følelsen af ikke at betyde noget for sine forældre, og Nicki inviterer Liv med hjem til sin dysfunktionelle familie, der er præget af vold og frygt.

Historien har to spor. Et nutids-spor, hvor Liv fortæller om, hvordan hun har det på Slusegården og et datids-spor, hvor Liv gennem flashbacks indvier læseren i, hvad der ledte op til hendes spiseforstyrrelse. Til at begynde med er Liv kun aktiv i datids-sporet, hvor hun løber og taber sig, mens hun i nutids-sporet mest af alt er passiv. Hendes liv er så at sige sat på ”pause”. Men det ændrer sig med Nickies ankomst. Liv kommer gradvist i gang igen, hvilket afspejles i nutids-sporet, der får en egen fortællermæssig fremdrift.

I 2010 udgav Anders Johansen ungdomsromanen ”Tranedans”, der handler om drengen Tobias.

Tobias bor sammen med sin mor og lillesøster Nynne i en lille by ved havet. Hans far forlod familien, da Tobias var lille, og Tobias har kun få minder om ham.

Tobias har det svært i skolen. Ikke fagligt, men socialt. Han er alles yndlingsoffer og er dagligt genstand for mobberier.

Tobias er til sin egen forundring og afsky forelsket i klassens populære pige Melissa. Og ikke bare almindelig forelsket, men altopslugende besat af hende. Al sund fornuft siger ham, at hun ikke er noget for ham. Hun er selvoptaget, manipulerende og ikke særlig klog, men lige meget hvor stor umage Tobias gør sig for ikke at kunne lide Melissa, er der ikke noget at gøre.

28200293

Da han en dag surfer efter porno på internettet, falder han over billeder af Melissa. Tobias er splittet mellem sin lyst til at se på billederne af Melissa og sin trang til at beskytte hende mod andres blikke. Da han finder ud af, at byens lokale pornokonge, Petter Frandsen, ejeren af den gamle købmandsbutik, der nu går under navnet Lystslottet, er manden bag billederne, vokser hadet og jalousien i Tobias. Han bliver besat af at redde Melissa fra Frandsen, at være hendes rustningsklædte ridder. Men det viser sig, at Melissa slet ikke vil reddes. Hun bruger pengene, som hun tjener på billederne, på makeup, byture og tøj og er godt tilfreds med sin aftale med Petter Frandsen.

I en tåge af alkohol beslutter Tobias sig for at slå Frandsen ihjel. Udstyret med benzindunke og en engangslighter sætter han ild til Lystslottet og håber, at Mørkets fyrste, som han kalder Petter Frandsen, vil blive opslugt af flammerne.

Romanen indledes med fortællingens dramatiske højdepunkt, selve ildspåsættelsen, og gradvist oprulles begivenhederne, der har ført Tobias frem til dette punkt.

Tematisk kredser ”Tranedans” om ensomhed og forelskelse. Tobias er, i kraft af sin lave sociale status i gruppen, isoleret fra fællesskabet og oplever sin forelskelse i Melissa som en indre konflikt mellem fornuft og følelser. Han er således dobbelt udsat, da han både oplever gruppens afvisning og sin egen skuffelse over sig selv.

Anders Johansen holder sig ikke inden for en enkelt genre i sin produktion. Han har skrevet både letlæsningsbøger, fagbøger, ungdomsromaner og højtlæsningsbøger. Han mener selv, at båse er begrænsende, og han tænker mindre og mindre på, hvilken alder han skriver for.

Tematisk kredser Anders Johansen om savn og ensomhed i mange af sine værker. Det kommer måske stærkest til udtryk i ”Kærlighedens labyrint” og ”Sølvbroen”, men også i andre af romanerne spiller savnet og ensomheden en stor rolle. Historierne handler om at miste; det kan være en mor eller far, en ven, en kæreste eller det kan være selve barndommens uskyld. Stemningen i ”Kærlighedens labyrint” er gennemsyret af et dybt savn efter hovedpersonens mor, der døde under Anden Verdenskrig, og hele fortællingen i ”Sølvbroen” er bygget op om en drengs, måske sidste, rejse med hans far.

En af pointerne i disse historier er, at man dybest set er overladt til sig selv. Det kan godt være, at man kan få tryghed hos sine forældre, eller man kan knytte venskaber, men når alt kommer til alt, er man alene. Sådan er hele stemningen i ”Hadestenen – og andre historier fra Bøllevangen”, sådan lever Isabel i ”En splint af korset”, og sådan har Simon det i ”Kærlighedens labyrint”. Hovedpersonerne overlever og bliver stærke, men de lever alle med et stort savn indeni.

Et andet gennemgående tema i forfatterskabet er overgangen fra barn til voksen. I flere af sine bøger kredser Anders Johansen om udtrykket ’de voksnes rækker’ og det kristne ritual konfirmation som en udslagsgivende markør for hovedpersonen. Det er for eksempel tilfældet for anorektikeren Liv i ”Stjerneskælv”, der under festmiddagen får en slags syn, hvor alle de voksne svulmer op og bliver en forvrænget udgave af dem selv.

Moraler er der mange af i Anders Johansens letlæsningsbøger. De handler især om, at forældre skal give sig tid til deres børn, og at børn skal have lov til at være børn på deres egne præmisser. ”Mikkel, Mille og Himmeltræet” handler for eksempel om to børns kamp for at få lov at se hinanden, selvom forældrene er dødeligt uvenner. Børnene vinder selvfølgelig til sidst.

Det er barske fortællinger og man mærker, at barndommen er en alvorlig sag for Anders Johansen. Man mærker også en dyb solidaritet med de børn, der går alene med en stor sorg eller som af en eller anden grund er ensomme og overladt til sig selv med deres følelser.

Anders Johansen har beskæftiget sig med børne- og ungdomslivets mange udfordringer i de fleste af sine bøger. Ensomhed, forelskelse og voksne, der ikke formår at tage sig ordentligt af deres børn, er tilbagevendende tematikker i forfatterskabet. Disse tematikker har han til fælles med andre forfattere, der hver på deres måde også har skildret børn og unges liv i deres værker.

Novellesamlingen ”Hadestenen – og andre historier fra Bøllevangen” er et eksempel på, hvordan Anders Johansen, med afsæt i sine egne barndomserfaringer, skildrer livet for børn og unge i tressernes Aarhus. Novellerne placerer ham i traditionen efter Thorstein Thomsen og Bjarne Reuter. Det er de samme virkelighedstro og realistiske skildringer af drenges drømme og virkelighed i en fortid, der virker meget langt væk, men som faktisk er ganske tæt på. Man kan også komme til at tænke på Dan Turèlls ”Vangede billeder” (1975), når man læser ”Hadestenen – og andre historier fra Bøllevangen”, og det skyldes især de gode beskrivelser af at være ung i en tid, hvor de grundlæggende værdier er i opbrud.

Ungdomsromanen ”Stjerneskælv” beskriver, hvordan pigen Liv forsøger at håndtere sorgen efter sin søsters død i en trafikulykke. Denne tematik behandles også i Anita Krumbachs ”Hvis Cilla kunne se mig nu” fra 2019. Her følger læseren pigen Solvej og hendes familie, der alle på hver deres måde prøver at finde en vej gennem sorgen, efter Solvejs søster Cilla er blevet kørt ned og dræbt. Solvej er efter Cillas død gået helt i stå. Hun aner ikke, hvad hun skal stille op med den følelse af tomhed, der fylder hende indeni, og hun isolerer sig mere og mere fra sine omgivelser. Solvejs mor Ruth sørger stille og forventer, at resten af familien følger trop. Cillas død og liv er ikke noget, man taler om. Men en dag dukker Cillas gamle kæreste Eddie op, og han viser Solvej og hendes familie, at man kan sørge på mange forskellige måder.