Bibi og Franz Berliner Berliner

Han er forfatter og skriver også bøger alene, hun er socialrådgiver.

De bor i et naturmiljø i en gammel landejendom ved Skanderborg.

De holder af at rejse og er ofte vendt tilbage til Grønland, hvor de har boet i 54 år. "almindelige" mennesker. Vi møder dem i hverdagen med dens glæder og sorger, håb og skuffelser. Personerne er levende og ikke kun baggrundsfigurer for en spændende handling.

De har en stadig trang til nye oplevelser og erfaringer, som gør, at de levende og åbent engagerer sig i det samfund, der omgiver dem.

Men de bryder sig ikke om "løftede pegefingre", der anviser bestemte holdninger til tingene.

Det, der er væsentlig for dem, er menneskelighed. At mennesker er åbne og modtagelige, rummelige og tolerante over for hinanden.

Derfor handler deres bøger om "almindelige" mennesker. Vi møder dem i hverdagen med dens glæder og sorger, håb og skuffelser. Personerne er levende og ikke kun baggrundsfigurer for en spændende handling.

Menneskers omgivelser spiller en stor rolle i Franz Berliners bøge. Han beskriver ikke miljøet indgående, men man fornemmer det som en naturlig og nødvendig baggrund for handlingen. I de to bøger om Søfolket er personerne opdigtede, men de bor et sted, der svarer til hans eget. "Søfolket" er en familie, en far, en mor og seks børn, som har valgt at flytte uden for byen og bo tæt ved naturen. Moderen har ikke udearbejde, faderen er arkæolog og forfatter. De er ikke velhavende, de har ikke en ny flot bil, fine møbler og den slags ting. Men de har tid! Forældrene er ikke forjagede, familien er sammen på en god måde. De har det rart og sjovt og somme tider spændende. Men der sker også alvorlige ting - som de klarer, fordi de er vant til at tage hinanden alvorligt - børn og voksne.

Franz Berliner har selv engang opdrættet islandske heste. De har en vigtig rolle i Hestestormen, som er en fortælling om fire børn, der skal være alene hjemme en weekend. De skal passe "bedriften", som består af fire heste, en hund, en kat, en skildpadde og to marsvin. Faderen er betænkelig. "Tør du tage ansvaret?" spørger han moderen. "Der er ikke tale om at turde tage ansvaret," svarer hun, "der er tale om at turde give det fra sig. Selvfølgelig kan de... Har de ikke kun godt af at prøve? Hvorfor skal vi altid holde dem nede, vi voksne? Skal de ikke have ansvar og selvstændighed, måske?" Det bliver et stort ansvar. For netop denne weekend bliver det en forrygende snestorm. Da hegnet om hestene vælter, må der handles - og børnene gør det. De indfanger hestene, den sidste helt oppe ved landevejen. De udbedrer hegnet, de varmer sig ved pejsen og laver mad på den, da strømmen svigter. De klarer det! Fint. De vokser lidt af det og opdager ting ved sig selv og hinanden, som de ikke vidste var der.