Dina Gellert

Dina Gellert er autodidakt, dvs. at hun ikke har nogen uddannelse som tegner. Men det har ikke forhindret hende i at leve som professionel siden engang i begyndelsen af 1990’erne. Hun ka’ nemlig tegne og male som få andre illustratorer - og især med farvekridt, som hun lægger på med kyndig hånd. Mest vellykket i den herlige rimede billedbog Chokoladeeskapade (1998). Bogen er morsom på grund af Kirsten Hammanns rim, men sandelig også på grund af tegningerne, der er forunderlige i deres naive verdensbillede.

Dina Gellert (f. 1961) voksede op i Haderslev i en familie, som tegnede. Far og mor levede som tandlæger, men de elskede farver på papir. Så Dina Gellert og to andre søstre blev smittede og er i dag i (tegne-)branchen.

"Da jeg var mindre, var jeg lykkelig over at få lov til at sidde og lave ting på værelset. Når du tegner, kan du være den person du tegner, fortæller Dina Gellert, der allerede dengang - med egne ord - kunne få gåsehud over en rigtig lækker farvesammensætning."
(I en verden af guder og grise , interview med Dina Gellert ved Signe Eriksen i Frederiksborg Amt Avis, den 28. juli 2001).

I virkeligheden ville Dina Gellert gerne have været teatermaler og satte kursen mod Folketeaterets malersal i København. Men arbejdstiden var for streng, så Dina Gellert vendte på en tallerken og satsede på tegnefilmen.

Den gode tegner blev hurtigt antaget på Valhalla. Det var et projekt, der gik ud på at omsætte Peter Madsens (f. 1958) flotte tegne serie til tegnefilm. Filmen havde premiere i 1986, og til den havde Dina Gellert lavet de såkaldte ’in-betweens’, dvs. mellemtegninger, som man (desværre) knap kan se, når figurerne bevæger sig.

Da firmaet gik konkurs - og efter en tid som reklametegner på Nordisk Film, drog Dina Gellert til Paris for at lære mere om animation i Disney-studierne. Det var sjovt at lære tegnere fra hele verden at kende, men disciplinen var hård:

"Jeg betragter tiden med tegnefilm som en god tid i militæret, hvor jeg har lært hurtighed, arbejdsdisciplin og at kunne give en figur udtryk og bevæge den."
(I en verden af guder og grise, interview med Dina Gellert ved Signe Eriksen i Frederiksborg Amt Avis, den 28. juli 2001).

Efter fem år drog Dina Gellert igen hjem til Danmark - til Frederiksberg i Københavnsområdet - og hjem til de første opgaver som illustrator. Debutten var en ferm og begavet billedbog med tekst af Susanne Bösche Sengetid for Martin (1994).

Samme år dukkede der et helt ’hjemmelavet’ produkt op på markedet med titlen Den dag Leopold blev ond . Historien handler om en lille flink gris, der en dag vågner op og opdager, at han er rasende ond på tilværelsen. Han driller sin mor med at kaste mælk på dugen. Og bag det troskyldige blik dukker den onde grisemaske op - uha, Leopold er spaltet i to grise!

28322968

Og Leopold driller alt og alle, og kalder den rare Fru Sylte ’Fede so!’, mens han tramper i cykelpedalerne. Han ødelægger kyllingernes sandslot og lægger en tegnestift på lærer Schweins katederstol.

Alle i byen snakkede om, hvor ond Leopold var blevet.
Fru Snacksen besluttede at sladre til Leopolds mor om alle de svinestreger, Leopold havde lavet.

Og så ryger Leopold på hovedet i seng.

Men i drømme kommer han i tanke om, hvad det var, som havde gjort ham så ond i sulet . De andre grisedrenge havde nemlig moppet ham, da han ikke kunne finde ud af et regnestykke på tavlen, og bagefter gav de ham buksevand i frikvarteret. Så der ka’ man se, at modgang (og/eller frustrationer) avler aggressioner. Nu vågner Leopold grædende op og må trøstes af mor, der iler til med pandekager, som han meget betuttet sætter til livs. Og efter en lang snak er Leopold kureret, går ud i den store verden og beder alle de forulempede om godt vejr. Og Leopold får tilgivelse - også af Fru Sylte, som blev kaldt en fed so. Dog har hans ord gjort så stort et indtryk på hende, at hun har købt gulerødder til aftensmad og en dåse slankepulver.

Den dag Leopold blev ond er en overbevisende debut med nogle medrivende, enkle og meget morsomme kridttegninger. Bogen er blevet en succes også internationalt - og er udsendt på svensk, flamsk og russisk.

Ligeså vellykket er den anden bog i serien Den dag Leopold blev forelsket om en charterrejse(?) Leopold foretager sig med sin mor til Svinebugten. Her ser han på det fine hotel ’Gryntinental’ sit livs kærlighed, Grisnelda. Nu vil han imponere hende med et udspring i den store svømmepøl (NB: her er ordet ’pøl’ dækkende!). Men udspringet skal desværre foretages fra timetervippen, men i mudderpølen taber han sine badebukser og er til grin for hele det fornemme hotel. Nu kan Leopold krybe i et musehul.

Men Leopolds mor vil have ham med til grisefest, og han bøjer sig. Ved festen er Grisnelda til stede, og han ser til sin bestyrtelse, at grisepigen er på vej over mod hans bord. Men hun kommer ikke for at håne ham, hun vil blot danse med verdens sjoveste gris:

Leopold føler sig svineheldig.
Og den ferie glemmer Leopold aldrig

Bogen er ikke alene dygtigt illustreret, den er også fyldt til randen med virkelig(!) gode sprogvitser. Dina Gellert bebuder, at der i 2001 udkommer en tredje bog i serien med titlen Den dag Leopold blev bange . Så man kan glæde sig!

"Der kommer virkelig nogle perler ud af munden på børn. De siger nogle hamrende morsomme ting," griner Dina Gellert.

Hun har ikke selv nogle børn, men har ingen problemer med at leve sig ind i ungernes univers.
"- Jamen, når jeg laver bøgerne, bruger jeg barnet i mig selv. Jeg er faktisk ret barnlig, og jeg tror ikke, at jeg har sluppet de ting, som børn morer sig over ()
- Man skriver jo ikke til børnene derude, men til barnet i sig selv."
( I en verden af guder og grise , interview med Dina Gellert ved Signe Eriksen i Frederiksborg Amt Avis, den 28. juli 2001)