Halldór Laxness’ ”Sjálfstætt fólk” (”Frie mænd”, 1935 og ”Ásta Sóllilja”, 1936) er, næst efter sagaerne, et af de værker, der vejer tungest i den islandske litteraturhistorie. Romanen, der er blevet kaldt en af det 20. århundredes bedste, handler om den arbejdsomme bonde Bjartur, der har knoklet 18 år for at kunne købe sin egen gård, Sommerhuse. Sognefogedens tjenestepige Rosa, som Bjartur gifter sig med, kan ikke på samme måde som sin mand forkaste sin tro på hverken ånder eller kristendommen. Bjartur derimod er stædig. Hans Gud er selvstændigheden. Han hylder friheden og ser det som den største lykke ikke at stå i gæld til andre.
24023605
Selvom ægteparret udadtil giver omverdenen et indtryk af, at de lever godt, er livet i det lille hjem langt fra lykkeligt. Deres forhold er platonisk, Rosa er ængstelig og deprimeret, og Bjartur slider og slæber dagen lang med fårene. Og da Rosa dør under en ensom fødsel, står Bjartur tilbage med en lille pige, Ásta Sóllilja, der kun er overlevet ved varmen fra hunden i huset.
Romanen springer herefter 13 år frem i tid. Bjartur har giftet sig igen, men Rosa er i hans erindring blevet ophøjet til et symbol på den smukke, stærke og selvstændige idealkvinde. Ásta Sóllilja er derimod træt og skeløjet. Hun er den ældste i søskendeflokken, der også tæller tre sønner. Anden bog bærer hendes navn og handler om hendes skæbne og forholdet til Bjartur.
”Frie mænd” er fortællingen om det islandske samfunds udvikling fra landbrugssamfund til moderne industri, og om hvordan den tiltagende kapitalisme påvirker en individualistisk bonde og hans familie. Hvordan kan man være en kærlig ægtemand, omsorgsfuld far og en god bonde, når man som Bjartur hylder selvstændigheden over alt? Og er man i grunden fri, når livsvilkårene tvinger en til at knokle døgnet rundt år efter år til en løn, der i længden viser sig i form af en nedslidt krop og et ensomt sind?
I forordet til den samlede danske udgave af de to romaner fra 2002 skriver Uffe Ellemann-Jensen opsummerende: ””Frie Mænd” er historien om den kompromisløse frihedssøgende mand, der som en Job er oppe mod kræfter, han ikke kan magte – men som i al elendigheden og alle nederlagene finder frem til de værdier, han ønsker at bygge sit liv på. Og derfor ender den trods elendigheden med det stolte budskab om aldrig at give op.” (Forord til ”Frie mænd”, 2002).