Hans Hansen

Hans Hansen (f. 1939) er forfatter, men nu er han tillige Statens Børnefilmkonsulent ved Det danske Filminstitut, og formand for Dansk Forfatterforening har han været i en 4-årig periode, som sluttede med udgangen af 1988.

Engang var Hans Hansen lærer. Oprindelig ville han have været journalist, men der var nogle mennesker, som blev ved med at fortælle ham, at han var sådan et pædagogisk talent. Så han blev lærer og har da ikke fortrudt det. Tiden som lærer frem til 1976 betegner Hans Hansen selv som lidt af en blandet landhandel med undervisning både på seminarium og i folkeskolen. I 1976 blev lærerjobbet kvittet til fordel for skriveriet.

Frem til 1985 har Hans Hansen arbejdet som fuldtidsforfatter. Han debuterede med en novellesamling for voksne i 1965, og med tiden er det blevet til godt 40 bøger, mest for børn og unge, dertil en række noveller og et stort antal manuskripter til spillefilm, teater, radio og TV. Så som han siger: nu har jeg arbejdet med næsten alle medier, man kan arbejde med, hvis man vil fortælle historier - lige med undtagelse af ballet.

Det organisatoriske arbejde i Forfatterforeningen har taget meget af Hans Hansens tid, det samme er nu tilfældet med jobbet som Statens Børnefilmkonsulent. Tiden til digteriet bliver skrabet sammen i småbidder. Men det går en ende, så om nogle år vil Hans Hansen atter arbejde som fuldtidsforfatter.

Hans Hansen har været lærer i mange år. Han har været forfatter i mange år, men han har også været almindeligt menneske i mange år, har familie - 3 børn. Til sammen giver det et godt grundlag at skrive historier på.

Den første bog, Hans Hansen skrev for børn, var en krimi, nemlig Livsfarlige papirer.

De sidste krimier fra forfatternes hånd er 3 bøger om et par foretagsomme unge mennesker: Georg og Gearløs. Gearløs´ rigtige navn er Beate, men da hun har en gear-løs cykel - hvilket navn passer så bedre til hende? De to har det rart med hinanden, og der sker altid en forfærdelig bunke omkring dem.

I Georg og Gearløs og Gummimanden er de på sporet af én, der franarrer gamle mennesker deres spareskillinger.

I Georg og Gearløs og Valde gælder det løsslupne slanger og narkotika. I Georg og Gearløs og genfærdet er de tiltrukket af et stort, gammel ensomt beliggende hus, som ser meget forladt ud. Da gåden om huset er løst, siger Beate til Georg, at hun ikke længere gider lege detektiv. Der er andre ting hun heller vil med ham.