Hans-Eric Hellberg

Artikel type
boern
Karin Vibeke Bodenhoff, 1984.
Main image
Hellberg, Hans-Eric
Foto: Åsa Hellberg

Svensk forfatter,
Da han som barn læste børnebøger, blev han træt af altid at læse om børn, der var helte og fangede forbrydere eller fandt en kostbar skat. Personerne i Hellbergs bøger er ofte halvstore børn, som befinder sig på den svære overgang mellem barn og voksen. Men hvad enten han skriver om små eller store børn, forstår han at beskrive deres tanker og følelser med en forståelse og ægthed, så de blive levende for os. Det ydre samfund berøres kun flygtigt, hans bøger handler om mennesker på det nære plan, og hvad der foregår i dem - og mellem dem.

Om Hans-Eric Hellberg

Hans-Eric Hellberg er en svensk forfatter. Han er født i 1927 og har skrevet mange børnebøger, de fleste af dem er oversat til dansk.

Han bor i det midterste Sverige i en by, der hedder Borlänge, hvor han har boet det meste af sit liv.

Da han som barn læste børnebøger, blev han så træt af altid at læse om børn, der var helte og fangede forbrydere eller fandt en kostbar skat.

Derfor besluttede han som voksen at forsøge at skrive de bøger, han selv gerne ville have læst. Bøger om rigtige, levende børn og deres tanker og følelser om liv og død, sex, kærlighed og venskab, ensomhed og forladthed. "Almindelige børn som oftere er bange end modige, som aldrig jager forbrydere, men som i hvert fald oplever en masse, hvad enten det er spændende, kedeligt, morsomt eller sørgeligt."

Personerne i Hellbergs bøger er ofte halvstore børn, som befinder sig på den svære overgang mellem barn og voksen. Men hvad enten han skriver om små eller store børn, forstår han at beskrive deres tanker og følelser med en forståelse og ægthed, så de blive levende for os. Det ydre samfund berøres kun flygtigt, hans bøger handler om mennesker på det nære plan, og hvad der foregår i dem - og mellem dem.

Menneskeliv

Morfars Maria , Martins Maria , Jeg er Maria og Elskede Maria , er fire bøger om en piges udvikling fra barn til voksen.

Maria er 6 år i den første bog og 15 år i den sidste, men vi oplever hende også i glimt som helt lille, ung, voksen og som helt gammel.

Maria lever som barn sammen med sin morfar, sin mor og en morbror. Marias mor har det psykisk svært, og efter morfaderens død kommer Maria til at tilbringe en stor del af sit liv hos andre. Hendes liv er, som de fleste andre menneskers, ikke altid let.

Hun oplever stærk sorg, da morfaderen dør (Martins Maria), hun oplever angst og ensomhed, da hun bor hos familien Wetterfeldt (Jeg er Maria), og hun længes efter sin mor, som hun i lange perioder er adskilt fra.

Men Maria klarer sig alligevel godt, fordi hun er lydhør over for alt, hvad der er fint og ægte i andre mennesker, hun er åben og følsom. Mange synes, hun er lidt sær, men der er også mennesker, der forstår at sætte pris på denne "særhed", og med dem knytter hun varme venskaber og kærlighedsforhold både som barn og voksen. Det er morfaderen, det er drengen Martin, som hun senere bliver kæreste med, det er den sære kunstner Jon og mange flere.

Maria er en helt almindelig og alligevel helt speciel pige, som forstår at klare tilværelsen med alt hvad den byder - på godt og ondt.