Claus Høxbroe

Claus Høxbroe har skrevet digte siden 1990’erne, og udover at skrive digte og indspille cd’er med spoken word arbejder han også som kreativ skrivelærer på højskoler og holder workshops og lyrikshows sammen med rapperen Stik Op Jakob på forskellige uddannelsessteder.

Claus Høxbroe er født i Herlev d. 23. oktober 1980 og kalder sig selv beatpoet. Begrebet beatpoesi er både en genre på linje med prosadigt eller haikudigt, men det kan også siges at dække over forfatterens foretrukne måde at fremføre sine tekster på – nemlig som spoken word med (baggrunds)musik som på en scene. Claus Høxbroe er en af de mest aktive oplæsere på den danske litteraturscene og har således læst op mere end 900 gange og organiserer oplæsninger med andre forfattere. Han er ligeledes manden bag lyrikklubben Jazz N Poetry, der siden 2009 har fundet sted på spillestedet Jazzhouse i København.

Claus Høxbroe har ikke en analytisk eller akademisk tilgang til det at skrive digte – snarere lader han improvisationen og det levende ord stå centralt og er i øjenhøjde med sin læser eller lytter. Hans digte er også umiddelbart dechifrérbare og lader sig forstå uden nogen form for rettenøgle.

I et interview fortæller Claus Høxbroe om bestræbelsen på i stedet at ramme sin læser: ”Jeg kan ikke nævne 1000 digt-genrer eller bryde digte op i alle mulige former, som mange andre kan. Jeg vil sige, at jeg er så arrogant, at jeg ikke vil kunne det. Jeg har den holdning – den passer måske ikke helt – men hvis man lærer for meget, så kan man også blive for låst af det. Og det kan godt være, at folk der læser mine bøger siger – det halter altså helt vildt det her osv. – det skal de have lov til at mene. Men jeg kan jo se, at det virker derude! Det rammer jo folk! Folk tager det med sig!” (Lonni Krause: Ord til alle sider. Det Andersenske Forlag, 2009).

Med andre ord synes Claus Høxbroe at ville fjerne sig fra den kontrol og styring, der ofte præger lyrikken, og han retter efter sigende heller ikke i sine tekster. Der findes ingen kladder, og udover enkle rettelser af stavefejl osv., så udgives Claus Høxbroes digte i den form, de er skrevet i ved første forsøg.

I 2006 debuterede Claus Høxbroe med digtsamlingen ”Hylet fra gaden”. Tematisk drejer den første digtsamling sig om hverdagsemner som penge, kvinder og byen, og sproget er præget af et rytmisk flow, hvor ordassociationer, allitterationer (bogstavrim) og engelsk slang serveres i en tilbagelænet stil. Symptomatisk er digtet ”Beat” med direkte referencer til tidligere beatdigtere, og digtet ”Mere kaffe end latte”, som kritiserer byfornyelse og trendy tiltag i byen.

27523862

Beatpoesien er historisk set forbundet med 1940’ernes og 1950’ernes amerikanske digtere som William S. Burroughs (1914-1997) og Jack Kerouac (1922-1969), der levede vilde og udsvævende liv og skrev tilsvarende vilde digte. Det stemmer meget godt overens med Claus Høxbroes egen tilgang til kunsten og hans gennemførte levemåde, der bl.a. fik ham til at sælge alle ejendele i 2008 og leve et helt år som vagabond uden fast bopæl. I et interview fra 2011 med bloggen It’s Not Fashion gentager Claus Høxbroe således et slags mantra: At man skal leve, som man skriver og skrive, som man lever. Efter et år som en art rejsende vagabond udgav beatpoeten digtsamlingerne ”Solsorten er en skrigende lort ved daggry” (2008) og ”Tilpas Utilpasset” (2008).

”Tilpas Utilpasset” fortsætter samme tone og stil som debuten ”Hylet fra gaden” og er især centreret om det levede liv, om konkrete ting fra hverdagen, hvor ord knopskyder i legende associationer som i dette digt: ”Varmer rester fra i går i mikroen/ du køler af inde i stuen/ bølgerne går højt/ og forholdet sejler/ du kaster skylden på mig/ jeg griber chancen/ og siger ingenting” (”Tilpas Utilpasset”, s. 59).

Også uviljen mod borgerligheden og Københavns byfornyelse er tydelig i ”Tilpas Utilpasset”, hvor man finder et digt som ”København”. Det er senere blevet indspillet på forskellige spoken word-plader.