Flemming Jarlskov

Flemming Jarlskov er født i København i 1947. Han blev student i 1966, hvorefter han påbegyndte et studium i sammenlignende litteratur på Københavns Universitet.

Da han havde læst i 4 år, blev han gift og fik børn. Dette medførte, at han begyndte at ernære sig som lærervikar for folkeskolen. Efter nogen tid gik han i gang med læreruddannelsen for at sikre sig ansættelse, men fortsatte sideløbende med litteraturstudiet, som dog blev droppet i 70´erne. I 1976 blev han skole- og ungdomsvejleder på sin skole; men han lever nu udelukkende af at skrive.

Han havde egentlig altid regnet med, at han skulle være forfatter, havde tidligt forsøgt sig med nogle noveller og har altid været produktiv med hensyn til at lave selskabssange og tekster til revyer og i privat regi.

Flemming Jarlskov debuterede i 1987 med Den enes brød, en kriminalroman for voksne. Samme år fik han sin børnebogsdebut, Det er sådan man laver krig. Bogen var et resultat af en børnebogskonkurrence udskrevet af forlaget Gyldendal. Flemming Jarlskov vandt ganske vist ikke konkurrencen, men manuskriptet fandtes egnet til udgivelse.

Han fortæller i et interview, at Det er sådan man laver krig var inspireret af hans egen barndom, hvor han erindrer sig selv som en manipulator, uden at han dog var så afstumpet som hovedpersonen Allan. Han husker de "klubber", som kan opstå blandt drenge og mener, at mange drenge gennemgår en slags "fascistperiode", hvor de kan være vanskelige at nå. Det er efter Flemming Jarlskovs mening en periode, drengene har godt af at leve ud, hvis det ikke går for vidt.

I 1988 udkom Soffy er en heks, som efter forfatterens udsagn skulle vise, hvor "åndssvage" piger kan være; men den blev mere til en bog om drenges udvikling. Året efter i 1989 udkom børnebogen Bjørneskovtrolden, som er en julefortælling i stil med et folkeeventyr, som han selv udtrykker det.

I 1990 fik Flemming Jarlskov Gyldendals boglegat for bogen Tøsen i Tårnet, en herlig bog om Bamses udvikling fra at være en tyk dreng, til han ngole erfaringer rigere rykker ind i rækken af teen-agere parat til at tage fat på livet. Stakkels, stakkels stræber fra 1992 er hans seneste ungdomsbog.

Sideløbende med ungdomsromanerne har Flemming Jarlskov haft succes med sine kriminalromaner med Carl Kock i hovedrollen som en dansk Philip Marlowe, og det er foreløbig blevet til 4 romaner: Skjult kamera udkom i 1988, Tyrkernes gade i 1990, og den indbragte ham et diplom uddelt af Det Danske Kriminalakademi for den bedste danske kriminalroman det år. I 1991 udkom En kvindesag og i 1994 Ske din vilje . Samme år udkom den politiske thriller Retten til riget. Den foregår i Danmark i en nær fremtid.

Flemming Jarlskovs forfatterskab falder i to kategorier, ungdomsbøgerne og kriminalromanerne. Men fælles for begge kategorier er hans suveræne fortælleevne.
Det siges, at god litteratur kan kendes på sproget, og Flemming Jarlskovs bøger er god litteratur målt også med den alen.

Der er masser af skønlitteratur ikke mindst inden for ungdomslitteratur, der handler om vigtige og interessante emner, som motiverer til en god snak, og som også kan bruges i den tværfaglige undervisning.

Men her er tale om nogle bøger, som ud over at opfylde nævnte egenskaber også er litteratur, der giver en umiddelbar oplevelse.
Skildringer af miljø og personer er overbevisende. De er så intense og sansemættende, at de sætter gang i den mentale billeddannelse og skaber den genkendelse, der er så vigtig. Læserne får brug for hele deres sanseapparat, når de bombarderes med syn, lyd, lugt og følesans.

Forfatteren evner desuden at sætte ganske dagligdags situationer i relief, han har øje for det, der ligger under overfladen. Vi voksne har noget, vi søger at give det udseende af, og det afdækker han, ikke med svidende ironi, men med humor og menneskelig forståelse.
Man morer sig som læser og oftest over sig selv.
Man konfronteres med de mindre heldige sider, og situationerne udvikler sig nu og da til det rablende gale.

Der er dog aldrig nogen fornemmelse af løftede pegefingre, forfatteren er langt hen ad vejen solidarisk med sine figurer. Der fortælles med et skævt smil.