Dennis Jürgensen

Artikel type
voksne
cand.mag. Julie Lystbæk-Hansen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Jürgensen, Dennis
Foto: Marian Michelsen

Indledning

Dennis Jürgensens forkærlighed for gys og gru i hans ungdomsbøger er fulgt med ham ind i voksenlitteraturen. Med efterforskningslederen Roland Triel træder Jürgensen ind på den danske krimiscene, og det bliver ikke for sidste gang. ”Løbende tjener” er første bind i fortællingen om Triel og hans efterforskningshold. Med vanlig sans for lige dele tør humor og makabert billedsprog debuterer Jürgensen for de voksne, der som børn begejstret har læst hans fortællinger. Nye voksne læsere kan dog også springe på her.

 

52638933

Blå bog

Født: 3. februar 1961 i Brønshøj.

Uddannelse: Realeksamen, 1978. Ellers autodidakt.

Debut: Kærlighed ved første hik. Tellerup, 1981.

Litteraturpriser: Børnebibliotekarernes Kulturpris, 2001. Orla-prisen, 2005 og 2007.

Seneste udgivelse: Hviskende lig. Tellerup, 2016. (En Roland Triel krimi 3).

Inspiration: Edgar Allan Poe og Stephen King.

 

 

 

 

 

 

 

Interview med Dennis Jürgensen

Baggrund

”Triel så sig i spejlet. Somme tider ønskede han at ingen så tilbage, hvilket måtte betyde at han var død. Skyggen var aktiv. Den vuggede under hjerneskallen som en vagtsom kobra. Visse dage fulgte den ham fra han vågnede til han slukkede natlampen. Andre gange lå den bare sammenrullet, hadefuld, og ventede på hævn.”
”Løbende tjener”, s. 36.

Dennis Jürgensen er født i 1961 i Brønshøj og bor i dag i Rødovre. Det er hans børne- og ungdomsbøger, der har gjort ham berømt i Danmark. Dem besluttede han sig for at skrive, da han efter realeksamen ikke havde noget overvældende behov for hverken at læse videre eller få et 8–16 job. Fra 1978 kastede han sig ud i at skrive forskellige manuskripter og stædigt sende dem ind til forlag. Tre år og en del afslag senere fik han antaget en bog hos forlaget Tellerup, som stadig udgiver hans bøger.

”Kærlighed ved første hik” udkom i 1981 og er siden da blevet læst af mangen en folkeskoleelev. Efter den er det rullet derudad med over 40 udgivelser, primært rettet mod børn og unge, og primært inden for genrerne gys, horror, sci-fi og fantasy med humoren som fællesnævner. Dennis Jürgensen har endda sin egen klub – Dennis-Klubben – som Tellerup stiftede i 1992 som et tilbud til alle Dennis-læsere.

Ifølge Dennis Jürgensen selv er fanskaren en af årsagerne til, at han tog springet ud i voksen-krimi-genren. På en boglanceringsturne i 2010 stødte han på flere 30-40-årige mænd, som i deres ungdom havde været og stadig var begejstrede Jürgensen-fans. De spurgte ham, om ikke det var på tide at skrive noget for voksne.

Derudover spillede Jürgensens behov for at udvikle sig som forfatter også en central rolle for debuten som krimiforfatter. ”Jeg følte, at der skulle ske noget nyt i mit forfatterskab. Der var en række muligheder, og krimien var én af dem. Den har jeg ikke prøvet før, men genren har altid appelleret til mig, og jeg vil gerne underholde, når jeg laver noget.” (Henrik Dannemand Jensen: ”Jeg har altid brugt antihelte”. Berlingske Tidende, 2014-08-10). Ønsket om at underholde hænger også sammen med en interesse for at undersøge menneskets mørke sider og på den måde skabe dybde i karakterudviklingen: ”Krimien er perfekt til både at fortælle en spændende og vedrørende historie, anvende psykologi og forhåbentlig give mine personer mere tyngde.” (Dennis Jürgensen forfatterportræt: Interview med Dennis Jürgensen. Tellerup.dk).

Det er ikke kun i sin begejstring for horror og gru, Jürgensen finder underholdning og spænding. I sin fritid er han en ivrig fuglekigger, og det er noget, der kan få pulsen i vejret, når en sjælden fugl er inden for kigge-vidde: ”Så sveder man. Adrenalinet koger.” (Henrik Dannemand Jensen: ”Jeg har altid brugt antihelte”. Berlingske Tidende, 2014-08-10). 

Løbende tjener

”Liget havde pæne tænder, men de sad i en mund, der aldrig mere ville tygge eller tale. Det slog Triel at man så ud som om man var blind, når der ikke længere var liv i øjnene, som de millioner af fisk trawlere verden over lossede af på havne hver eneste dag.
…vi er ikke andet end fisk i universets store ocean…det er omsonst at tro andet…levende og sprællende…eller døde og stirrende…”
”Løbende tjener”, s. 321.

I 2014 udkom ”Løbende tjener”, der er Dennis Jürgensens første voksenkrimi.

Tro mod den klassiske detektivroman lader Jürgensen handlingen i ”Løbende tjener” udspille sig omkring en desillusioneret knudemand af en detektiv – nærmere bestemt efterforskningsleder Roland Triel fra afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Romanens undertitel, ”En Roland Triel krimi 1”, angiver, at der er tale om den første i rækken af en serie om Triel og hans efterforskningshold.

Roland Triel bærer på en mørk fortid i form af en personlig tragedie. Fire år tidligere blev hans kone myrdet og hans datter mishandlet i familiens eget hjem. Gerningsmanden blev aldrig fundet. Triel er derfor en plaget mand; han fører fiktive telefonsamtaler med datteren Andrea, som har forholdt sig tavs efter den frygtelige begivenhed.

51168127

Ved romanens begyndelse etableres et dobbeltplot: Triels kones morder giver lyd fra sig for første gang i fire år, samtidig med at nogle brutale hændelser finder sted i København og omegn. Direktøren for milliardforretningen ”Løbende tjener” Frans Jessen trues på livet, og hans tidligere ven findes myrdet på besynderlig og makaber vis. Triel må jonglere med trangen til at forfølge de spor, hans kones morder lægger ud, og den nye sag, som bliver en stor udfordring for hans lille team af kriminalassistenter.

Opklaringsarbejdet bliver et kapløb med tiden, da nye mord begås. Det spejles også i romanens tredjepersonsfortæller, der blandt andet påtager sig morderens blik og lader læseren få kendskab til forbrydelserne før politiet. Gyset består dermed ikke i chokket fra den pludselige opdukken af et nyt lig, men i den forventning om grusomheder, som morderens synsvinkel bringer med sig.

Handlingen kanaliseres også gennem blandt andre Frans Jessen og Roland Triel. Sproget er holdt i en kæk, men prosaisk tone – særligt blandt Triels kolleger, hvor dialogen er den bærende fortællestruktur. Hos Triel og den mystiske morder er en art indre monolog på spil. Med springene i synsvinkel opmuntrer Jürgensen læserens eget detektivarbejde i forhold til karakterernes indbyrdes forbindelser.