Torsten Pettersson

Torsten Pettersson er født i Åbo i det sydlige Finland, hvor man taler svensk, men traditionelt set altid har måttet kæmpe for det svenske sprog i de finske omgivelser. Måske netop derfor, har forfatteren selv foreslået, betyder litteraturen meget for finlandssvenskerne. Selv er Pettersson et udtalt eksempel på denne tese, for han er både digter, krimiforfatter og litteraturprofessor på Uppsala Universitet i Sverige.

Som digter har han udgivet ni bøger og herudover en hel del faglitterære udgivelser. Ingen af dem er oversat til dansk, men det er derimod hans krimidebut ”Giv mig dine øjne”, der blev udgivet i 2012. Bogen sendte han i 2008 anonymt til det svenske forlag Söderströms krimikonkurrence – og vandt sølv. Fortsættelsen ”Göm mig i ditt hjärta” udkommer på dansk efteråret 2013. Begge krimier foregår i den finlandssvenske by Forshälla, men selv har forfatteren boet i Sverige siden midten af 1990’erne.

Som 25-årig begyndte Pettersson at skrive. Dengang skrev han om litteratur, det vil sige litteraturkritik og litteraturvidenskab. Men så begyndte digtene at komme til ham, og efter flere års skriveri fik han i 1985 udgivet sin første digtsamling ”Besvärjelse”. Senere fulgte yderligere otte digtsamlinger – hvoraf nogle af digtene er blevet tilsat musik – plus adskillige bestillingsdigte for Uppsalas Universitet.

I følge forfatteren selv var han ganske tilfreds med sit liv som lyriker og litterat, men så begyndte han at få ideer til kriminalromaner og begyndte at skrive om politimanden Harald Lindmark. For Pettersson er krimien en genre, der rummer mulighed for at kombinere underholdning og suspense med tungere moralske og psykologiske emner. Med krimidebuten ”Giv mig dine øjne” er forfatteren ikke blot indtrådt i en ny fase af sit forfatterskab, men har også markeret sig i det efterhånden store felt af nordiske krimiforfattere, der appellerer internationalt. Bogen er sammen med efterfølgeren ”Göm mig i ditt hjärta” da også blevet solgt til flere udenlandske forlag.

Titlen siger en del om indholdet. Morderen i denne krimi ynder nemlig at fjerne øjeæblerne fra sine ofres øjenhuler. I Torsten Petterssons ”Ge mig dina ögon” fra 2008 (”Giv mig dine øjne”, 2012) bliver liget af en ung kvinde fundet i den finlandssvenske by Forsälla. Øjnene er væk. Kort efter finder politiet yderligere to øjenløse lig, og det forvirrer kriminalkommissær Harald Lindmark og kollegaen Sonja Alder. Undervejs i efterforskningen forsøger Harald at tænke som morderen og ofrene. Det er gavnligt for efterforskningen, men ikke for Harald, der har svært ved at slippe tankerne – og det gør læseren utryg på hovedpersonen: er han til at stole på? Bogens slutning, der åbner den lukkede sag lidt på klem, bidrager ikke til trygheden.

29506817

Opklaringsarbejdet bringer Forshälla politi ud på en snørklet sag. Den involverer et kernekraftværk med sikkerhedsproblemer, en plaget exsoldat, russisk kvindehandel og en yngre krøbling, der fra sin adelige bolig og kørestol orkestrerer forbrydelserne. Med gode intentioner har den invalide mand tilbudt folk penge for at være hans øjne ude i den virkelighed, han selv har isoleret sig fra. Deltagerne i projektet har derfor sendt ham detaljerede fortællinger fra deres liv – men nogle af livshistorierne har anfægtet rigmanden i en sådan grad, at han har hyret en gammel soldat til at slå nogle af byens borgere ihjel.

Gennem bogens fem overordnede afsnit skifter perspektivet mellem opklaringsarbejdet, livshistorierne, forbryderens tanker og kriminalkommissærens hypnotiske forsøg på at indleve sig i disse. Ved at fortælle historien gennem forskellige stemmer får forfatteren mulighed for at mangfoldiggøre persongalleriet og for at bruge forskellige fortællestemmer.

”Giv mig dine øjne” er ikke fortalt efter en traditionel berettermodel, hvor kronologi og klassisk fortællestil er herskende. Derimod bliver den egentlige handling især fortalt gennem breve, båndede afhøringer og dagbøger. Den fragmentariske fortælleform fremstår som en gengivelse af politiets opklaringsarbejde, hvor gåden langsomt giver mening, og til slut går op for både politi og læser.