I 1941 debuterede Halfdan Rasmussen med digtsamlingen Soldat eller Menneske. Titlen forholder sig til den splittelse, mennesket føler i en krigshærget tid. I titeldigtet sætter han soldaten og mennesket op som modsætninger, der strides i den enkelte.
Soldaten er billedet på den, der blindt følger flokken i krig og bliver afstumpet. Overfor soldaten står det medfølende menneske, der sætter humanismen over alt. Digtet afsluttes med bønnen om aldrig at lukke soldaten ind.
25483510
Det er dog kun i et par af digtene, han reflekterer over krigen. I indledningsdigtet Drøm vender han tilbage til arbejdernes barske vilkår og sætter ord på manges drøm om en meningsfuld og værdig tilværelse: "Vi voksed op i livets store værksted,/ i dagens melodi af angst og haaben,/ til vi blev skubbet ud i lediggangen/ og stod og frøs i stum, forundret maaben." Han bruger flere steder vi-formen og får på den måde demonstreret samhørigheden med arbejderklassen.
Allerede i debutsamlingen møder man Halfdan Rasmussens talent for det muntre. Han skriver f. eks: "Jeg ønsker mig et havehus/ med havegrus/ og bølgesus/ og en tøs på atten" og foregriber således Tosserierne. Senere udskiller han den muntre fra den alvorlige digtning og rendyrker begge genrer.
Uanset hvilken genre Halfdan Rasmussen vælger, står han fast på en klassisk versform med enderim og får på den måde skabt en enhed i sit mangestrengede forfatterskab. Han behersker den stramme komposition til fuldkommenhed og formår med få og velvalgte ord at formidle sit indhold.
Uafhængigt af hvilken genre han bevæger sig i, afspejler hans digte altid noget almenmenneskeligt. I en kronik fra 1941 langer han ud efter den moderne digtning. Han mener, at den moderne digtning dyrker formen frem for indholdet, hvilket gør digtene "drømmeforladte og sterile".
Hans eget digteriske ideal er en lyrik, der skal kunne føles og opleves gennem brystet og ikke gennem hovedet.