”Pludselig greb jeg fat i tallerkenen og kylede den af sted som en fucking frisbee. Fisk og mad og det hele fløj gennem luften. Den ramte ham perfekt. Lige i panden. Han gav et skrig fra sig og faldt bagover. Så gik det helt amok.”
”En god dreng”, s. 28.
Glenn Ringtved blev født i 1968 i Usserød i Nordøstsjælland. Begge hans forældre var fra Aalborg, og da Glenn Ringtved var tre år, flyttede far, mor, storesøster og Glenn tilbage til Jylland, til byen Hjørring.
Allerede som barn drømte Glenn Ringtved om at blive forfatter. Hans forældre var begge gode fortællere, og han sugede til sig, når de foldede deres særlige talent ud.
Glenn Ringtved brød sig ikke om at gå i skole, men til gengæld holdt han af at lege med ord, sprog og fortælling. Selv siger han: ”Jeg havde allerede tidligt et stort behov for at udtrykke mig. Det var gennem leg eller udklædning og hjemmeteater og den slags – eller bare at spille fransk klovn i skolen. Men jeg fandt ud af, at det også̊ kunne komme til udtryk på andre måder, og at jeg havde talent for det med ord. Jeg skrev nogle sjove stile, som lærerne læste op af – og jeg tænkte ret tidligt, at det var det jeg ville: At det var der, jeg havde mit helt specielle talent.” (Kristine Nielsen: Interview med forfatteren Glenn Ringtved. Inspirator, 2007).
Han delte dog ikke sine forfatterdrømme med andre, men dyrkede sin passion i al hemmelighed: ”Jeg gik på biblioteket og lånte de samme bøger om og om igen – og studerede virkelig forfatternes teknikker. Men det var mit eget hemmelige projekt. Det var ikke noget, jeg fortalte om til nogen.” (Kristine Nielsen: Interview med forfatteren Glenn Ringtved. Inspirator, 2007).
Som 25-årig debuterede Glenn Ringtved med børnebogen ”Benny Bøf-fugl og andre historier fra Cirkus Bambino”. Siden er det blevet til mange flere titler, her i blandt også filmmanuskripter til filmene ”Nemesis” (2010), ”Omveje” (2012) og ”Kampen” (2013).
Glenn Ringtved boede i en periode med sin familie i Spanien, og det var her, han blev inspireret til serien om fodboldholdet Dreamteam.
Sideløbende med sin forfattervirksomhed er Glenn Ringtved foredragsholder og indehaver af forlaget Bagland. Glenn Ringtved er bosat i Hjørring med sin kone Berit. Sammen har de sønnerne Emil og Frederik.
”Da børnene kom op på værelset, var farmoren død. Vinduet stod åbent, og de hvide gardiner blafrede i vinden. Døden stod ved fodenden af hendes seng. Han kiggede på dem og sagde: ”Græd blot hjerte, men brist ej.” Derefter forsvandt han ned af trappen.”
”Græd blot hjerte…”, s. 21.
I 2001 udgav Glenn Ringtved billedbogen ”Græd blot hjerte…”, der er illustreret af Charlotte Pardi.
Fire børn er samlet i et køkken. Ovenpå ligger farmor, gammel og syg i sin seng. Det er nat, og en særlig gæst er kommet på besøg. Det er Døden.
De fire børn er ikke bange. De er triste, for de ved godt, hvem Døden er kommet efter. De prøver det bedste de kan at udskyde det uundgåelige, at farmor skal dø. De prøver med kaffe og med spørgsmål, men lige lidt hjælper det. Døden går ikke, førend han har fået, hvad han kom efter.
23798077
Lige inden daggry fortæller Døden børnene en historie om brødrene Sorg og Gråd og søstrene Glæde og Latter, der forelsker sig i hinanden, lever lykkeligt sammen og ikke kan leve uden hinanden. De hører sammen, lige som Døden og Livet hører sammen. Børnene lytter og forstår langt om længe, at døden er nødvendig for at livet kan give mening. Farmor ikke kan leve evigt, og de lader Døden hente hende.
Karakteristisk for fortællingen er fraværet af voksne. Børnene venter og våger over deres døende farmor alene. Der er ingen mor og far til at trøste, forklare eller holde i hånden, hvilket understreger det vilkår, at børnene må gøre deres egne erfaringer i forhold til livet, døden og alt det der imellem.
Tematisk kredser ”Græd blot hjerte …” om sorg, død og tab og ikke mindst børns første møde med disse. Det er svære begreber, der er vanskelige at forstå, selv for voksne, men Glenn Ringtved giver begreberne en krop og et udseende. De bliver med andre ord personificeret. Døden har en fysisk krop. Den kan tale og har følelser, og det samme har sorg og glæde, latter og gråd. Det abstrakte og uhåndterbare begreb ’død’ bliver gennem besjæling lettere for læseren at forholde sig til.
