Glenn Ringtved

I 2001 udgav Glenn Ringtved billedbogen ”Græd blot hjerte…”, der er illustreret af Charlotte Pardi.

Fire børn er samlet i et køkken. Ovenpå ligger farmor, gammel og syg i sin seng. Det er nat, og en særlig gæst er kommet på besøg. Det er Døden.

De fire børn er ikke bange. De er triste, for de ved godt, hvem Døden er kommet efter. De prøver det bedste de kan at udskyde det uundgåelige, at farmor skal dø. De prøver med kaffe og med spørgsmål, men lige lidt hjælper det. Døden går ikke, førend han har fået, hvad han kom efter.

23798077

Lige inden daggry fortæller Døden børnene en historie om brødrene Sorg og Gråd og søstrene Glæde og Latter, der forelsker sig i hinanden, lever lykkeligt sammen og ikke kan leve uden hinanden. De hører sammen, lige som Døden og Livet hører sammen. Børnene lytter og forstår langt om længe, at døden er nødvendig for at livet kan give mening. Farmor ikke kan leve evigt, og de lader Døden hente hende.

Karakteristisk for fortællingen er fraværet af voksne. Børnene venter og våger over deres døende farmor alene. Der er ingen mor og far til at trøste, forklare eller holde i hånden, hvilket understreger det vilkår, at børnene må gøre deres egne erfaringer i forhold til livet, døden og alt det der imellem.

Tematisk kredser ”Græd blot hjerte …” om sorg, død og tab og ikke mindst børns første møde med disse. Det er svære begreber, der er vanskelige at forstå, selv for voksne, men Glenn Ringtved giver begreberne en krop og et udseende. De bliver med andre ord personificeret. Døden har en fysisk krop. Den kan tale og har følelser, og det samme har sorg og glæde, latter og gråd. Det abstrakte og uhåndterbare begreb ’død’ bliver gennem besjæling lettere for læseren at forholde sig til.

Glenn Ringtveds serie om fodboldholdet Dreamteam består af ni titler: ”Dreamteam 1 – Mod nye mål” (2006), ”Dreamteam 2 – Lad fødderne tale” (2006), ”Dreamteam 3 – Hola Manolo” (2006), ”Dreamteam 4 – Tilbuddet” (2006), ”Dreamteam 5 – Malaga tur/retur” (2006), ”Dreamteam 6 – Fodbold og kærlighed” (2007), ”Dreamteam 7 – Ven eller fjende” (2007), ”Dreamteam 8 – Bold, sved og tårer” (2008) og ”Dreamteam 9 – Rigtige venner” (2009).

Drengen Andreas, også kaldet P, lever og ånder for fodbold. Han spiller på et særligt talenthold, men må sige farvel til det hele, da hans forældre beslutter at flytte til Spanien i et år. Andreas er sur over forældrenes valg og sværger, at han aldrig vil spille fodbold igen.

På den nye skole kæmper han med sproget og med at finde sin plads i klassen. Andreas har ikke som sin lillesøster Christina let ved at finde nye venner, og han føler sig udenfor. Det hjælper ikke, at klassens leder Jake udser sig Andreas som nyt yndlingsoffer og dagligt gør alt for at ydmyge ham.

27976123

Andreas’ løfte til sig selv om aldrig mere at spille fodbold bliver sat på prøve, da han møder drengen Nick, der også er bidt af en gal fodboldspiller. Da Nicks hold Dreamteam til en turnering mangler en spiller, beslutter Andreas at genoptage fodboldspillet. Dette bliver begyndelsen på et fodboldeventyr af de helt store; for Andreas og for Dreamteam.

Den fælles ramme om fortællingen om Dreamteam er fodboldspillet, men også temaer som venskab, mobning, kærlighed og individet sat overfor gruppen behandles.

Dreamteam- serien har en del til fælles med det, man kalder seriebøger. Der er et gennemgående persongalleri, en genkendelig ramme inden for hvilken historien udspilles og et fast handlingsforløb. Men hvor den traditionelle seriebog består af afsluttede historier, forholder det sig anderledes med Dreamteam-serien. Serien har nemlig to fortællelag. Det ene er det, der udspiller sig i hver enkelt bog og som ofte afsluttes med et dramatisk højdepunkt i form af en vigtig kamp. Det andet er den fortælling, der udspiller sig fra det første bind til det sidste bind i serien. Dette betyder, at man som læser godt kan læse et enkelt bind, men at man ikke får hele historien, med mindre man læser alle ni bind.

I 2013 udkom Glenn Ringtveds ungdomsroman ”En god dreng”. Bogen blev samme år tildelt Undervisningsministeriets litteraturpris Skriverprisen.

Jonas er 13 år gammel, overvægtig og helt alene i verden. Jonas er vokset op i et hjem præget af alkoholmisbrug, vold og omsorgssvigt. Han har været anbragt i plejefamilie, men da hans plejeforældre Torben og Bente skal skilles, bliver Jonas flyttet til et opholdssted for belastede unge, Hellestedet.

Fast besluttet på ikke at være afhængig af andre mennesker gemmer Jonas sig bag vrede, aggressivitet og ligegyldighed. Han afviser at have noget med Hellestedets øvrige beboere at gøre og insisterer på at være alene.

Jonas’ liv tager i midlertidig en drejning, da han begynder i den lokale skole og møder drengen Andreas. Jonas ønsker inderligt, at de to skal være venner. Et ønske der virker uopnåeligt, indtil Jonas en dag redder Andreas fra at drukne.

29901996

Med et går Jonas fra at være en taber til at være alles helt. Han soler sig i opmærksomheden og nyder sin nye status som Andreas’ ven og redningsmand.

Men på en ferietur til Spanien med Andreas familie går alt galt. Andreas afslører, at han i virkeligheden slet ikke bryder sig om Jonas, og at deres venskab er baseret på en løgn. Sandheden knuser Jonas, og han forsøger at tage sit eget liv.

Historien er fortalt i jeg-form, og læseren ser således verden gennem det svigtede barns øjne. Det betyder, at man har lettere ved at forstå Jonas, selvom hans handlinger er afstumpede og usympatiske.

Tematisk kredser ”En god dreng” om ensomhed, omsorgssvigt og evnen til at skabe gode relationer. Jonas kender ikke de sociale spilleregler. De regler han kender, er formet af hans opvækst i en dysfunktionel familie, og derfor bliver hans forsøg på at skabe gode relationer til andre akavede og grænseoverskridende. Dette ses for eksempel, da han punkterer Andreas’ cykel, fordi Andreas ikke vil lege med ham.

Glenn Ringtved er en forfatter med mange titler på samvittigheden. Han har prøvet kræfter med de fleste genrer, fra rim og remser i ”Mælkeskæg og stjernedrys”, til western med romanen ”Billy The Kid”. Selv siger han: ”Jeg har jo skrevet næsten alt indenfor BU-litteratur: Rim og remser, kærlighed, action, humor, en western, om døden, billedbøger, romaner og hårdkogte noveller. Jeg har et stort behov for selv at more mig og opfylde mine egne behov, når jeg skriver, så derfor skifter jeg meget mellem genrerne og har gerne flere bøger kørende samtidig. Det virker måske lidt flyvsk, men der er også̊ en god energi i det. Man tør jo næsten ikke tænke på resultatet, hvis forfatteren sidder og småkeder sig, mens han skriver.” (Kristine Nielsen: Interview med forfatteren Glenn Ringtved. Inspirator, 2007).

Glenn Ringtveds forfatterskab spænder vidt, både hvad angår indhold og målgruppe, og det er derfor vanskeligt at slå ned på gennemgående tematikker og elementer. Dog er bøgerne ofte centreret omkring relationer eller mangel på samme. Det kan være i form af venskaber, som det ses i ”En god dreng”, i form af et fodboldhold, som det ses i ”Dreamteam-serien”, i form af forholdet mellem barn og voksen, som det ses i ”Da far var knægt” eller i form af forholdet mellem pige-dreng, som det ses i ”Kys mig jeg hader dig”.

Glenn Ringtved tager i sit forfatterskab også livtag med abstrakte begreber som ’Gud’ i billedbogen ”Da Gustavs tæer voksede ind i himlen” og døden i ”Græd blot hjerte…”, der er inspireret af hans egne erfaringer med sygdom, tab og sorg.  

Selv siger Glenn Ringtved om det at beskæftige sig med bestemte tematikker: ”Det er svært at sige, for det er ikke noget, jeg går op i overhovedet. Jeg får en god idé́ og går straks i gang ud fra et rent og godt – og lidt naivt – hjerte uden særlige bagtanker. Mit forfatterskab er i hvert fald ikke særligt intellektuelt. Jeg skriver mere med hjertet end med hjernen.” (Kristine Nielsen: Interview med forfatteren Glenn Ringtved. Inspirator, 2007).

Glenn Ringtveds forfatterskab er omfattende, og han har beskæftiget sig med alt fra omsorgssvigt i ”En god dreng” til døden som et livsvilkår i billedbogen ”Græd blot hjerte …” Selvom det er vanskeligt at finde et enkelt gennemgående tema i forfatterskabet, er det muligt med afsæt i de enkelte værker at drage paralleller til andre forfatterskaber.

I billedbogen ”Græd blot hjerte …” skildrer Glenn Ringtved fire børns første møde med døden. Glenn Ringtved giver det abstrakte begreb ’død’ en krop og et sanseapparat, sådan at det bliver lettere at forholde sig til for børnene og for læseren.

Dette er også tilfældet i Wolf Erlbruchs billedbog om ”And, Døden og tulipanen” (2007). And opdager en dag til sin forfærdelse, at hun har fået selskab. Det er Døden. Døden fortæller, at den er kommet for at være i nærheden, for det tilfælde at en ulykke skulle ske. Da And er kommet sig over den værste forskrækkelse, begynder hun at fundere over, hvad der mon sker, når hun engang er væk. Døden lytter og holder hende med selskab, indtil den dag And ikke trækker vejret længere. Døden sender And af sted på hendes sidste rejse, og selv om Døden føler et stik af bedrøvelse, ved den også godt, at dette er livets vilkår.

Ligesom det er tilfældet i ”Græd blot hjerte …” betones samhørigheden mellem liv og død, og hvordan det ikke er muligt for hverken et menneske eller en and at leve uden begge er tilstede.

I ungdomsromanen ”En god dreng” møder læseren drengen Jonas, der har oplevet omsorgssvigt og som følge deraf har vanskeligt ved at indgå i relationer til andre mennesker.

Den samme tematik kendes fra Anita Krumbachs debut ”Et mærkeligt skib” (2011). Drengen Elo bor alene med sin far, der ikke magter forældreopgaven. Elo hungrer efter voksen opmærksomhed og omsorg og tror han finder løsningen, da drengen Rune starter i klassen. Runes familie er alt det, Elo drømmer om, og han forsøger desperat at vinde deres anerkendelse. Men Elo kender ikke de sociale spilleregler, og hans iver bliver hurtigt en belastning for Rune og hans familie og de ender med at afvise Elo.