Paulo Coelho

Paulo Coelho er født i Brasilien i 1947. Hans far var ingeniør og hans mor hjemmegående husmor. Allerede tidligt sværmede Paulo Coelho for forfattergerningen, men hans forældre delte bestemt ikke de litterære ambitioner. I teenageårene spidsede konflikterne til, og på et tidspunkt indskrev forældrene deres 17-årige søn på et sindssygehospital. Paulo Coelho foretog tre mislykkede flugtforsøg, indtil han endelig som 20-årig blev sluppet ud. Han accepterede kort derefter forældrenes ønsker og lod sig indskrive på jurastudiet. Dét udholdt han dog ikke længe, og allerede efter et år afbrød han studierne for at påbegyndte en vild hippietilværelse med lange rejser rundt i verden og et afslappet forhold til euforiserende stoffer. Om sine forældre og deres beslutning om at spærre deres raske søn inde på en lukket anstalt, har han blandt andet sagt: ”It wasn't that they wanted to hurt me, but they didn't know what to do... They did not do that to destroy me, they did that to save me...”.

I slutningen af 1960'erne opdagede Coelho sit talent som sangskriver, og hans samarbejde med den brasilianske stjerne Raul Seixas gjorde ham berømt og skaffede ham penge på lommen. Men lykken varede ikke længe. I 1974 blev han fængslet og tortureret, fordi det daværende brasilianske regime anså hans lyrik for at være ”venstreorienteret” og ”farlig”. Han blev arresteret sammen med sin daværende kone, som efterfølgende led meget under minderne fra fængselsopholdet, mens Coelho siger, at han var nødt til at overvinde og give slip på minderne for overhovedet at kunne leve videre.

Han havde dog stadig ikke udlevet sin drøm om at blive forfatter, og efter en stærk spirituel oplevelse i forbindelse med en vandring på pilgrimsruten mod Santiago de Compostella i Spanien i 1986, besluttede han at satse alt på en fuldtids forfattertilværelse.

Hans arbejde vandt i første omgang ikke bredere genklang. Men Paulo Coelho var overbevist om sin bogs kvaliteter, så han opsøgte i 1987 et nyt forlag til at genudgive ”Alkymisten” i et større oplag. Bogen blev en bestseller og er med tiden solgt i 30 millioner eksemplarer.

Siden da er karrieren gået slag i slag. Coelho har skrevet en roman cirka hvert andet år, og de har alle solgt i millionoplag og ligget på førstepladser på alverdens bestsellerlister. I takt med at indtægten er steget med oplagene, har Coelho engageret sig i forskelligt socialt arbejde. I 1996 oprettede han Paulo Coelho-instituttet, som arbejder for at forbedre forholdene for børn og gamle i en af Rios favellaer.

Paulo Coelho er gift med Cristina Oiticica på 26. år, og parret pendler mellem Europa og Brasilien. Forfatteren har desuden påtaget sig medlemskab af ”the Board of the Shimon Peres Center for Peace”, han er ”UNESCO special counsellor for “Intercultural Dialogues and Spiritual Convergences”, medlem af ”the Brazilian Academy of Letters” og blev sidst men ikke mindst i 2007 udnævnt til ”Messenger of Peace” af FN.

Paulo Coelho er desuden en meget moderne forfatter i den henseende, at han har taget internettet uforbeholdent til sig. Her er han en ivrig blogger og lægger mange af sine tekster ud til fri download på sin hjemmeside.

Romanen ”O Alquimista” fra 1988 (”Alkymisten”, 1995) handler om den unge fårehyrde Santiago, der to gange drømmer den samme drøm. Drømmen opfordrer ham til at rejse fra sit fædreland Spanien til Afrika og ind i ørkenen til pyramiderne for at finde en skat, og da han møder en gammel konge og en sigøjnerkone, der begge tilskynder ham til at følge drømmen, kan rejsen tage sin begyndelse. Det skal ikke være let, og Santiago får stjålet hele sin formue fra salget af sin hjord i det øjeblik han sætter sin fod på Tangers støvede jord. Men med et ukueligt gåpåmod får han skaffet sig et job og tilegnet sig både sprog og kultur i det nye land, og efter et års arbejde har han penge nok til at slutte sig til en karavane og rejse mod pyramiderne.

På rejsen møder han en alkymist, der indvier ham i sin visdom, og han møder sin store kærlighed i en smuk oase, hvor karavanen gør holdt. Og mon ikke også han finder sin skat?

”Alkymisten” er bestselleren over alle bestsellere i Paulo Coelhos forfatterskab og det siger ikke så lidt. Bogen har givet ham en plads i Guiness Rekordbog som forfatteren til verdens mest oversatte værk af en nulevende forfatter, efter at ”Alkymisten” er oversat til hele 67 forskellige sprog. Romanen er blevet kanoniseret i forskellige skolesammenhænge, eksempelvis anbefaler University of Chicago sine businessstuderende at læse bogen grundigt.

24757870

Værket er skrevet i et meget enkelt sprog, og det altdominerende tema er tanken om at det er muligt for enhver at udleve sine drømme, hvis bare man tør. Pointen gentages hele bogen igennem og personificeres ved hovedpersonen Santiagos historie. Santiago er nemlig et menneske der tør bryde op og følge sin drøm. Han har, på ægte eventyrvis, både sine hjælpere og sine modstandere, som med lige dele magi og snusfornuft gør deres for enten at komplicere eller lette rejsen. Han både begynder og ender sin rejse ”hjemme”. Hans færd er altså en slags dannelsesrejse, og nok er det samme Santiago, der vender hjem ved slutningen af bogen, men han er traditionen tro noget mere moden og klog på livet, end da han rejste ud.

Hvis man skal vælge et bon mot til at opsummere bogen, kunne det passende være ”Enhver er sin egen lykkes smed”. Ifølge Coelho er det kun ens egen frygt der står i vejen for, at man kan opnå sine mål – og det gør frygten ganske effektivt i de fleste tilfælde. Alskens utilfredshed, bitterhed, skuffelse og dårligdom blandt mennesker har sin rod i individets vigen tilbage for at tage det sidste skridt og endelig springe ud i livet.

”Alkymisten” kan i den forbindelse ses som en opmuntrende fortælling om, at enhver har muligheder, hvis man blot tør gribe dem og en appel til alle mennesker, der brænder inde med et ønske om at tro på dets mulighed og gøre det til virkelighed. Som nævnt ovenfor er bogen populær i undervisningssammenhænge, og derfor er det på sin vis paradoksalt, at den i høj grad kan læses som et liberalistisk statement. Eneren skal have mulighed for at udleve sit enestående potentiale uden at hensyn til andre mennesker, fællesskaber eller ”systemer” skal få lov at stå i vejen. Nogle vil hævde, at den politik der udspringer udelukkende af et rent liberalistisk menneskesyn netop kan forhindre mange mennesker i verdens fattige egne i at udleve deres drømme – men det er næppe en fortolkning, Paulo Coelho vil være enig i.