daniel zimakoff
Daniel Zimakoff står til venstre i billedet.
Foto: Robin Skjoldborg

Daniel Zimakoff

Artikel type
boern
kritiker Damián Arguimbau. 2004.
Top image group
daniel zimakoff
Daniel Zimakoff står til venstre i billedet.
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Zimakoff, Daniel
Foto: Lånt fra forfatterens hjemmeside

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner for børn og unge, ofte med kontant humor og action, men nogle af hans bøger rummer også skildringer af stille eksistenser, i begge kategorier som oftest drenge.

52957087

 

Blå bog

Født: d. 20. december 1956.

Bor i Espergærde.

Uddannelse: Bibliotekar.

Debut: Tegneseriemaskinen. Fremad, 1989.

Priser: Undervisningsministeriets Skriver-pris 2003. Carlsen Fortællefantorden 2003. Fortællefantorden, 2003. Kulturministeriets børnebogspris, 2004. Kommunernes skolebiblioteksforenings forfatterpris, 2005. Bogslugerprisen, 2007 og 2009.

Seneste udgivelse: Halfdan - englen. Gyldendal, 2017. (Halfdan, 2).

Inspiration: Daniel Zimakoff foretrækker de mere personlige forfattere. Dem, som skriver direkte fra hjertet i stedet for fra hjernen. Han har ikke nogen decideret krimifavoritforfatter, men læser gerne nyklassiske forfattere som Ib Michael, Suzanne Brøgger og Paul Auster.

 

Hør lydklip fra 'FC Mezzi møder Messi

 

 

 

 

Daniel Zimakoff

 

Baggrund

Daniel Zimakoff blev født som nummer otte ud af ti søskende den 20. december klokken 17.10 i 1956. På trods af sit navn er han pæredansk og er vokset op i Tingbjerg i Københavns yderkant. Navnet stammer fra hans lettiske bedsteforældre. Som ung var han ikke et af guds bedste børn og blev anholdt flere gange, første gang da han var femten år og havde smadret en butiksrude og stjålet cigaretter. Den vilde dreng har prøvet at tjene til livet og vejen som hattebud, piccolo, arbejdsdreng, lagermand, truckfører og sygehjælper. Daniel Zimakoff blev uddannet bibliotekar i 1983, men gik for en tid som skuespiller, indtil han begyndte at skrive som trediveårig. Det har han så gjort siden; for børn, unge, voksne og for TV. Og i en årrække har Zimakoff desuden undervist i at skrive. Når han ikke skriver, spiller han fodbold, volleyball, squash, tennis, læser bøger, ser fjernsyn og kører på motorcykel. Han bor nu i Espergærde sammen med sin kone og deres drenge.

50613135

Zimakoff er især kendetegnet ved sit mundrette sprog, hårdtpumpede humor og sin store solidaritet med børnene. Der er fart over feltet i alle hans bøger, der ofte henvender sig til drengene og svage læsere, som er en meget svær målgruppe at skrive gode historier til. Blandt andet derfor modtog forfatteren undervisningsministeriets Skriverpris i 2003.
Se også voksenportrættet af Daniel Zimakoff.

Sprudlende fantasi

Allerede i sin første bog, Tegneseriemaskinen fra 1989, viser Zimakoff en smittende og barnlig fantasi, der sprudler læseren i møde. Tegneseriemaskinen foregår i en ikke nærmere defineret fremtid, hvor Georg på 11 år har opfundet en maskine, der kan transportere ham ind til tegneseriernes univers. Men for at få den til at virke har han brug for jomfrublod, og så må den ellers pigesky dreng alliere sig med klassekammeraten Maja, der viser sig at være lige så eventyrlysten som Georg. Georg og Maja besøger sammen Asterix og Obelix samt Lucky Luke i en hæsblæsende og meget veloplagt historie. Zimakoffs fantasi er meget solidarisk med målgruppen, hvilket også fremtræder tydeligt i hans øvrige bøger.

De første par bøger, ”Tegneseriemaskinen” og den mindre vellykkede, Små helte er også helte (1989) om to venners oplevelser som detektiver, strutter af energi og uregerlighed. Med de næste udgivelser mindskes originaliteten ikke, Bogormen (1991) handler eksempelvis nok om en bogorm, der skal hjælpe en fiktiv karakter fra en piges danske stil og den temmelig morsomme Anton og den lodne komet (1993) om en far, der af omstændighederne særdeles modvilligt bliver tvunget til at forære sin søn to store hunde.

24476995

Med bogen om Anton synes det som om Zimakoff har fået mere hold på sin sprudlen og i højere grad formår at bruge den konstruktivt på et enkelt plot. Hans historier bliver derved lidt enklere, men bestemt ikke kedeligere. I den næste historie, Det store lattertyveri (1993), er det en gal entertainer, der planlægger at overtage verden via et latterserum. Heldigvis lykkes det for Henry, som er i lære som detektiv i Holms Detektivbureau, at standse galningen. Holms Detektivbureau møder vi også senere, i den spændende På sporet af Mr. X (1999), hvor sjældne dyr stjæles fra zoologisk have.

Dengang Gustavs far fik hundegalskab (1994) er en helt igennem vanvittig historie om en far, der lader som om han er hund. Sønnike går tur med ham, og opdager, hvor forfærdeligt det er ikke at kunne styre en stor, uopdragen hund. Tilsyneladende opdager omgivelserne ikke, at "hunden" er et menneske. Som det kan høres er det ofte de mere uforpligtende crazyhistorier, som Zimakoff gerne skriver. Små, enkle, ind i mellem lidt stereotype, men altid meget morsomme historier, som oftest er skrevet til diverse letlæsningsserier for nye læsere og hvor der derfor stilles store krav til handling og tempo fra første side.