Bog · Jørgen Leth
En dag forsvandt Duke Jordan i Harlem
Teksterne i ”En dag forsvandt Duke Jordan i Harlem” (2008) er skrevet mellem 1957 og 1966, hvor Jørgen Leth var jazzskribent for diverse magasiner og dagblade, og det er en blandet landhandel med kodeordet jazz, man præsenteres for. Artiklerne veksler mellem meget subjektive reportager fra jazzmiljøet i Paris til baggrundsartikler, interviews og nekrologer, hvor Jørgen Leth påtager sig en mere traditionel formidlerrolle som journalist.