Danielle Steel

Danielle Steel blev født 14. august 1947 i New York som Danielle Fernandes Dominique Schuelein-Steel. Hendes far, John Schuelein-Steel, var en tysk immigrantjøde, der var efterkommer af ejerne af det berømte ølmærke Löwenbräu og derfor velhavende. Hendes mor Norma da Camara Stone dos Reis var datter af en portugisisk diplomat, og som deres eneste barn blev Danielle Steel fra en tidlig alder en del af familiens overklasseliv med fine middage og selskaber i New York og Paris. Familien bosatte sig i Frankrig, og forældrene blev efterfølgende skilt, da Danielle Steel var otte år. Derefter voksede Danielle Steel primært op hos sin far.

Som barn skrev Danielle Steel små historier og senere hen også digte, og hun blev som teenager optaget på en designskole i New York, men afsluttede på grund af sygdom ikke uddannelsen.

Samtidig med studierne færdiggjorde hun som 19-årig sit første manuskript, og hun blev gift med en fransk-amerikansk bankmand i 1965, da hun var 18 år – og kort efter blev hun mor for første gang.

Danielle Steel arbejdede derefter på et PR-bureau og siden et reklamebureau, men da reklamebureauet lukkede i 1971, begyndte hun at skrive på fuld tid. I 1973 udgav hun debutromanen ”Going Home”, og i 1977 kom gennembruddet med romanen ”Løftet” (1978), der solgte over to mio. eksemplarer. I 2022 kom hun op på at have skrevet 200 bestsellere, og i gennemsnit udgiver hun 6-7 bøger om året.

Danielle Steel skriver disciplineret og har kun haft skriveblokade enkelte gange, bl.a. efter en skilsmisse, hvor hun ikke skrev i 14 måneder. Efter en episode i London, hvor hun nær var i et trafikuheld, fik hun en ide til en historie og startede igen. På sit kontor har hun et skilt med teksten: ”Mirakler findes ikke. Kun disciplin.” Mange af hendes bøger er blevet filmatiseret til tv.

Privat har Danielle Steel været gift og skilt med fem ægtemænd, og hun har ni børn, hvoraf sønnen Nick Traina begik selvmord i 1997 efter mange års kamp med en bipolar lidelse. Hun bestyrer to fonde, som støtter organisationer, der arbejder med forebyggelse af henholdsvis psykisk sygdom, overgreb mod børn og selvmord og med at hjælpe hjemløse. Hun har boet i San Fransisco, Californien, i mange år, men bor også i Paris nu.

Danielle Steels roman ”Safe Harbour” (2003) (”Sikker havn”, 2006) handler om Ophélie, der mister sin 15-årige søn Chad og ægtemanden Ted ved en fatal flyulykke ni måneder forinden fortællingens begyndelse. Ted var et klassisk geni, der var optaget af sine egne kampe og uforstående over for andres følelser, men han var succesfuld og interessant. Sønnen Chad var bipolar og havde konflikter med sin far, og nu er Ophélie og hendes 11-årige datter Pip taget til solrige Californien for at få alting på afstand og lindre morens depressive tilstand.

På stranden møder Pip hobbymaleren Matt under en tur med familiens hund, og de udvikler et venskab med udgangspunkt i deres forkærlighed for at tegne og male, og selvom Ophélie er skeptisk, udvikler Ophélie og Matt også så småt følelser for hinanden. De redder en dreng fra druknedøden på en udflugt sammen og forsøger stilfærdigt at indlede et forhold, men Ophélie kan ikke glemme sin afdøde mand og få sig selv til at starte på et nyt kapitel. Undervejs sker der flere dramatiske begivenheder, der kommer bag på Ophélie og ryster hende i hendes grundvold, og Matts børn fra et tidligere ægteskab dukker op.

26735599

Som Danielle Steels øvrige bøger er ”Sikker havn” ikke sveddryppende romantik med eksplicit seksuelt indhold, men derimod er den familieorienteret og har fokus på de følelsesmæssige dimensioner af forhold – om det så er til en ægtefælle eller til ens familie. Romanen handler om at komme ud af krisen og om ødelagte mennesker, der finder hinanden og langsomt nærmer sig en ny fremtid sammen.

Sproget er indlevende og enkelt og indeholder ikke meget billedsprog, men skildrer hverdagen i et realistisk samtidsunivers. Fortællingen er karakterbaseret med mange beskrivelser af personernes tøj og udseende, og historien dvæler ved karakterernes følelsesliv.

Synsvinklen er tredjeperson med alvidende kvaliteter, og den skifter undervejs, så man får indblik i hovedpersonernes tanker. Første kapitel er i højere grad end de øvrige skrevet med en alvidende fortæller, og læseren lærer først Pips – og hundens – navn at kende, da de præsenteres for Matt på stranden.

”Sikker havn” blev filmatiseret i 2007.