Skitse af Caspar David Friedrich
Skitse af Caspar David Friedrich. SMK Open

Ensomhed i litteraturen

Intro

Litteratur og ensomhed er tæt forbundet. Forfatteren skriver i ensomhed, og læseren læser i ensomhed. I skriftlige fortællinger kan man både møde sig selv og den anden – gestaltet i fiktive karakterer – og bøger kan på enestående vis skildre det paradoksale i det menneskelige grundvilkår, at vi er alene sammen. Skildringer af ensomhed er uomgængelige i litteraturen, der gennem årene har frembragt den ene ensomme karakter efter den anden. Her følger et lillebitte udpluk af de uendeligt mange ensomhedsfortællinger.