Far

Første bind af Karl Ove Knausgårds ”Min kamp” er en detaljeret gennemgang af en faders fald og utilstrækkelighed, og en ætsende frygt for Far forløber gennem romanværket. ”Min kamp 3” ser tilbage på barndommens første år, hvor en tyranniserende og alkoholiseret far gør hverdagen uforudsigelig på en utryg og invaliderende måde.

Gennem tre romaner skildrer Edward St. Aubyn drengen Patricks opvækst med en alkoholiseret mor og en far, der misbruger ham seksuelt, fra han er fem til han er otte år. Det snobbede overklasseliv har en bagside, og had og frygt følger Patrick gennem livet. Først som 30-årig kan han fortælle om sin fars uhyrlige svigt og overgreb.

Hovedpersonen i Jens Blendstrups ”Gud taler ud” er Gud. Gud er gift med Gerd Lilian, far til fire, hvoraf yngstebarnet Jens er romanens fortæller, og går til daglig under navnet Uffe. På dårlige dage er Gud beruset og ubehagelig, på de gode dage en festlig og fantasifuld verdensmand. Men Gud får kræft, og som sådan er ingen uovervindelig.

I "Nøglebarn" dykker Morten Pape ned i sin fars familiehistorie. Han retter fokus på fædrene, der gennem generationer har kæmpet med relationerne til deres sønner. Fra oldefaren til nutiden er fædrene knudemænd, fanget i deres egne op- og nedture i livet.

En faders død er katalysator for handlingen i norske Vigdis Hjorts debatskabende roman ”Arv og miljø”. Døden afføder en grum arvestrid om familiens hytter, og det åbner for storesøster Bergjlots fortælling om faderens seksuelle overgreb mod hende, da hun var barn. Ingen i familien accepterer hendes historie eller hendes brud med familien.

Den norske forfatter Linn Ullmann har haft filminstruktør Ingmar Bergman som far. I romanen ”De urolige” skildrer hun en kvindes samtaler med en svækket og døende far, og i erindringsforløb forsøger hun at kortlægge de strukturer og følelser, der har udgjort barndommens vintre hos mor i byen og de lange, varme somre hos far på en lille ø på den svenske østkyst.

I sin graphic novel trilogi bestående af ”Desertør”, ”Kakerlak” og ”Dansker” beskriver Halfdan Pisket sin tyrkisk-armenske fars liv, fra han deserterer fra den tyrkiske hær, kommer til Danmark og bliver hashhandler på Christiania, og til han ender som dansk statsborger. De sort/hvide tegninger fortæller lige så meget som ordene, og Piskets intention har både været at fortælle sin fars og sin slægts historie og at ”fremstille ’den kriminelle indvandrer’ – ham, der betragtes som skurken i samfundet – fra en menneskelig side.”

I 2015 udkom ”Kakerlak”, der er andet bind i Halfdan Piskets trilogi over hans fars liv. Her følger vi farens vej til Danmark som gæstearbejder i 1970’erne. Først på et visum og siden med falsk pas...

Det tredje og sidste værk i Halfdan Piskets trilogi over hans fars liv udkom i 2016 med titlen ”Dansker”. Vi følger James Piskets skæbne op til nutiden. Han er flyttet på Christiania, hvor han bedr...

I Yahya Hassans debutdigte gør han op med den patriarkalske samfundsorden, han er vokset op i og med sin egen far, der har udøvet korporlig vold og betragteligt omsorgssvigt mod fortælleren og hans søskende gennem deres opvækst.

I Jonas Hassen Khemiris "Et øje rødt" fra 2004 møder vi Halim, som er født og opvokset i Sverige, født af marokkanske forældre. Hans mor er død, så dagene går i selskab med faderen, der knokler for at blive integreret i det svenske samfund. Halim vil ikke integreres og vender sig i stedet mod sin arabiske baggrund og identitet, og de to forskellige strategier for tilhørsforhold fører til sammenstød og distance mellem far og søn.

I Kjell Westös "Faren ved at være en Skrake" er Werner og Wiktor Skrake far og søn. Wiktor vokser op med denne lige så passionerede som ulyksalige far, der er forfulgt af evigt uheld. Som del af sin egen selvrealisering må Wiktor lære sin fars historie at kende i dette andet bind af Kjell Westös tetralogi om Finland og Helsingforsboerne i det tyvende århundrede.

I Fjodor M. Dostojevskis "Brødrene Karamazov" fra 1879-1880 er der tre brødre og en far, der bliver slået ihjel. Krimiintrige, familiestridigheder og en polyfon stemmeføring gør denne roman uomgængelig.

I Sofokles’ tragedie ”Kong Ødipus” har Kong Laios og hans viv Iokaste fået en lille dreng, men Oraklet i Delfi har spået, at dette drengebarn vil dræbe sin far og ægte sin mor. Derfor har de bedt en hyrde om at sætte den lille dreng fri i naturen. Men hyrden adlyder ikke, og drengen vokser op i Korinth. Skæbnen vil, at den voksne Kong Ødipus uforvarende slår sin far, Kong Laios, ihjel og gifter sig med dennes enke: Ødipus’ egen mor Iokaste.

Allerede i det første digt i Thomas Bobergs ”69 dæmoner” træder fardæmonen frem for digteren og sætter gang i en digtsamling, der dels kigger tilbage og dels fungerer som en art eksorcisme. Både døde og levende, konkrete og abstrakte dæmoner kaldes frem i lyset. Ved første øjekast handler mange af digtene om konkrete fædre – den fraværende, biologiske far og den tyranniske stedfar, men digtsamlingen tager også fat på de åndelige fædre – de mandlige kunstnere og den mytologi, der omgærder dem.

Den svenske forfatter Andrev Waldens debutroman ”Satans mænd” om de syv stedfædre, han fik ind i sit liv i løbet af syv barndomsår, har gjort ham til bestsellerforfatter i hjemlandet. Opvæksthistorien er forankret i virkeligheden, men skrevet med en voksen mands forsonende humor og varme. Selv de voldsomme dramaer, der opstår, når hans mor igen kommer hjem med en psykisk ustabil mand, har noget poetisk og sprogligt legende over sig. Humoren bruges hele vejen igennem til på rørende vis at spidde de umodne voksne og guide læseren rundt i de lommer af kammeratskab og forelskelser, der hjælper ham igennem kaosset.

Norske Niels Fredrik Dahl fik Nordisk Råds litteraturpris i 2024 for den knugende smukke ”Fars ryg” om en fars liv, før han blev far. Sjældent har ensomhed og sårbar menneskelighed været skildret så præcist og rørende som hos Dahl.

I Ole Lund Kirkegaards klassiker fra 1975 har Ivan Olsen har nogle splejsede spaghettiarme og får buksevand i skolegården hver dag. Hans far synes, at Ivan skulle få sig nogle muskler og ikke være så ynkelig. Da Ivan en dag møder en heks, der giver ham mulighed for at opfylde et ønske, fuldbyrder han sin fars drøm og får superkræfter. Lille Ivans tilværelse er bygget op i en utilfredsstillende anglen efter anerkendelse fra Far.

Sikke en faderfigur i Gunilla Bergstrøms bøger om Alfons Åberg, fra 1975 og frem. Alfons Åberg har ikke nogen mor, så Far Åberg er centrum i Alfons’ liv. Far er en fredelig type, der læser avis og ryger pibe og giver Alfons lov til at gøre sine egne erfaringer. Far er ikke ufejlbarlig, far keder sig også af og til, og far og Alfons er lige gode til at råbe ”Jeg skal bare lige…”