MANIFEST
Foto: Filippo Tommaso Marinetti, via Wikimedia Commons

MANIFEST

Intro

Et manifest er en brugstekst, en kampskrift, som med store bogstaver henvender sig til verden og cementerer en ideologi eller en kunstnerisk retning. De mest kendte historiske manifester er Karl Marx' kommunistiske manifest og Marinettis' futuristiske manifest. Når en forfatter bruger dette format, har det ofte samme funktion eller intention: det er en politisk henvendelse til verden, en kampskrift, et opråb. Et krav om forandring af status quo.

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet

Manifestet ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” fra 2022 er et vredt opgør – med homofobi, klassesamfundet og de privilegieblindes overskud. Selv kalder Glenn Bech bogen for et lynnedslag og siger i manifestets følgebrev: ”Det gav kun mening for mig at skrive et manifest. Et kampskrift. For jeg var ved at brænde sammen over den kløft, der er mellem os i Danmark. Vi er overhovedet ikke lige. Der ér klasseforskelle – også selv om vi har gratis adgang til undervisning.”

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: “JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET” går i kødet på privilegier, klassesamfundet og homofobi.
Det er et jeg der taler (Regnskabets time)

Over tyve hvæsende sider gør et fortæller-jeg op med den verden og den kultur, hun har fået nok af: vendekåber, racistiske politikere, dobbeltmoralske chefer og selvoptagede litterære kolleger. I denne agitprop-udgivelse tager hun bladet fra munden og siger alt det, der ellers er for ukorrekt og tabuiseret til at blive sagt højt. Hun manifesterer en vrede over og en utryghed ved en verden, der bevæger sig i den forkerte retning – og ikke mindst afdækker hun sin egen skam over at være en privilegeret forfattertype, der ikke ved en pind om ægte lidelse og frygt.

Herman Bang

Da Herman Bang præsenterede sine impressionistiske tanker vakte det et ramaskrig. Brødrene Brandes mente at have patent på nye strømninger, og Bangs æstetik lå langt fra deres problematiserende kulturbegreb. I 1890 offentliggjorde Bang programartiklen ”Impressionisme. En lille replik” i tidsskriftet Tilskueren, og den indvarslede en ny epoke. Hundrede år senere skrev professor Finn Hauberg Mortensen, at artiklen ”med sin forståelse af sammenhængen mellem erkendelse i videnskab og kunst [blev] selve manifestet for moderne prosa i Norden” (”Ordmagneten. Nitten tekster om sprog og litteratur”, Gyldendal, 2011, s. 198-199).