Sorg i litteraturen

Anne Carson er en af sorgens suveræne mestre. Ingen artikel om sorg i litteraturen uden at nævne hende. Sorgen er en rød tråd i hendes forfatterskab, men fortættes især i "NOX" (2010), en elegi, sorgdigt over sin afdøde bror. Den er udformet som en leporellobog og lagt i en grå og grøn æske, og på den måde befinder ”NOX” sig et sted mellem bog og objekt, tekst og skulptur. På æskens bagside står der: ”Da min bror døde lavede jeg et gravmæle til ham i form af en bog, dette er en kopi af den, så tæt på som vi kunne komme.”

Bagsideteksten på Sabitha Söderholms ”Månens urt” fra 2022 lyder i en henvendelse til læseren: ”Bogen her er skrevet til dig, der befinder dig midt i sorgen, og til dig, der står i nærheden af den. Den er brudstykker fra min sorg til din, den er skrevet af kærlighed. Jeg håber, du vil finde trøst ved at læse. Sørg som du vil, sørg som du kan. Jeg vil love dig dette; hjertet er helt og ikke gået i stykker”.

I "De nærmeste" fra 2019 mødes Anna og hendes søskende for at tømme hjemmet efter deres netop afdøde forældre, og det sætter en række følelsesmæssige processer i gang hos Anna. Hun sørger ikke kun over de forældrenes død, men lige så meget over de relationer, der er forandrede og aldrig igen bliver, som de har været: forholdet til hendes to søskende, eksmand og ikke mindst hendes store teenagedøtre.

En morgen finder Carolina sin mand død i sengen i "Lad os håbe på det bedste" (2019). Med deres lille barn på armen må hun ringe til alarmcentralen og langsomt indse, at hun nu er alene, og at alt det, hun drømte om, aldrig bliver til virkelighed. Efterhånden vokser en ny virkelighed og en ny kærlighed frem. Romanen er skrevet ud fra forfatterens egne oplevelser og tegner et billede af den urene og uskønne sorg – sådan som den også kan se ud.

Også Puk Qvortrups "Ind i en stjerne" (2019) er skrevet fra den unge mors perspektiv, som pludseligt og helt uventet mister sin mand og børnenes far, og må leve med sorgen og samtidig finde ud af at holde hverdagen med små børn kørende alene.

Joan Didions "Et år med magisk tænkning" (2006) er ligeledes en autofiktion med samme tema: manden dør pludseligt, og det skrivende jeg må komme overens med denne skæbne. Titlen henviser til, at hun helt irrationelt bliver ved med at håbe, at manden vil komme tilbage.

Gennem sit forfatterskab har Mirjam Bastian undersøgt, hvilken rytme sorg rammer med, og spørgsmålet om, hvad der sker, hvis man fortrænger sorg. I debutromanen "Rejse i rød bil" (1997) forsøger jegfortælleremn at flygte fra sine barndomsminder, men hverken et dramatisk ophold i London eller nye, omsorgsfulde bekendtskaber kan holde sorgen på afstand.

i Anja Furus "Mit halve liv" (2017) bliver den forældreløse pige Ruth sendt fra Sankt Petersborg til København i 1906. Hendes mor er død i barselsseng, og hendes far er blevet slået ihjel under jødeforfølgelserne. Hun vokser op hos gode folk, men har et permanent savn installeret i først sin lille barnekrop og senere i sin voksne krop, som også selv bliver mor. Med udgangspunkt i sin farmors historie har Anita Furu skrevet en roman om en dyb og grundlæggende sorg, der aldrig kan heles.

I 2015 døde forfatter Naja Marie Aidts søn Carl, og i 2017 udkom Carls bog: ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”. Det er en bog i flere spor: et spor følger timerne omkring Carls dødsfald, et spor handler om død i litteraturen og et følger forfatterens langsomme tilbagevenden til det sprog, der i første omgang havde forladt hende. Sorgen beskrives indædt, rasende og afmægtigt, lige så vel som kærligheden til den døde søn er absolut grænseløs. "Øvelser i mørke" fra 2024 handler om en kvinde, der bearbejder sin PTSD.

Naja Marie Aidts ”Øvelser i mørke” fra 2024 er en roman om kvinders liv, venskaber og livsfaser, men også en bog om vold mod kvinder og om evnen til at komme overens med sin egen historie og bære d...

Flere af novellerne i Caroline Albertine Minors ”Velsignelser” (2017) cirkler om den unge kvinde Ansos selvmord og særligt om reaktionerne hos de efterladte. Novellen ”Sorgens have” er en tekst om at miste den, man elsker og sorgen over dette, og den er skrevet på baggrund af forfatterens eget liv, hvor hendes kæreste og far til deres fælles barn kom ud for en trafikulykke og vågnede op fra koma med hukommelsestab og hjerneskade.

Som 12-årig mistede Marie Bregendahl sin mor og måtte overtage husholdningen og børnepasningen efter hende. Denne omvæltning og sorg fulgte hende gennem livet og ind i forfatterskabet, hvor bl.a. den delvist selvbiografiske ”Birgitte Borg” (1941) omhandler en ung moderløs pige, der er på vej til at blive voksen. I ”En dødsnat” skildres en moders dødsleje, særligt set fra den 13-årige Lises perspektiv. Bregendahl giver en enestående indføring i det fattige landliv med pludselige dødsfald og barske vilkår.

Med afsæt i en virkelig historie har norske Gaute Heivoll skrevet romanen "Over det kinesiske hav" (2013) om et ægtepar, der opretter et plejehjem for åndssvage. Her bor tre temmelig originale voksne mænd og en søskendeflok på fem samt ægteparret og deres to børn. Det mindste barn dør, og den altødelæggende sorg, der følger, lægger sig som en tavs dyne over forældrene. En monumental stilhed og en skamfuld samvittighed bliver rammerne for fortællerens opvækst blandt udsatte mennesker. Sorgen kan ganske enkelt ændre et menneske og dets livsbane.

Sorgen er diskret og næsten usynlig i Judith Hermanns ”Alice” (2009), hvor alle fem noveller har kvinden Alice som hovedperson. I hver tekst er der et dødsfald, og teksterne kredser mere om det liv, der går videre, end det der stoppede. Sorgen er alligevel til stede som et vilkår eller en konstant i de levendes liv, markeret i detaljen, uden det store drama.

I Helga Flatlands trilogi ”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må”, ”Alle vil hjem, ingen vil tilbage” og ”Der findes ingen helhed” (2010-2013) skildres livet før og efter, at tre unge mænd fra en lille landsby i Norge drager til Afghanistan, hvor de dør for fædrelandet. Deres familier, kærester og venner sørger, hele landsbyen sørger og alle på hver sin måde. Flatlands psykologiske realisme viser, hvor nuanceret og individuel sorg er, og hvor fuldstændig gennemgribende sorg kan ændre et liv.

I 2011 udkom ”Alle vil hjem. Ingen vil tilbake” (”Alle vil hjem, ingen vil tilbage”, 2016), der er Helga Flatlands anden roman. Den har samme udgangspunkt som den første, nemlig bygden, der rammes ...

Helga Flatlands tredje roman har titlen ”Det finnes ingen helhet” (”Der findes ingen helhed”, 2016), og den udkom i 2013. Den afslutter trilogien med tre nye fortællerstemmer og en velkendt, nemlig...

Tre genstande, der alle er berørt af sorgens grundstof, binder de tre karakterer Ben, Hakob og Graces historier sammen i "Sorgens grundstof" (2017). Sorgens grundstof, det såkaldte luctugen, opstod af Guds tårer, da han havde skabt mennesket og set, hvor meget elendighed og menneskelig lidelse, der kom ind i verden. Luctugenet skaber sårbarhed og empati hos dem, der møder det og sikrer samtidig et langt liv. Sorg er ikke alene en følelse, men et grundstof.

I 2022 udkom to bemærkelsesværdige bøger om at miste sin mor fra to debutanter, Joakim Kruse Lykkes digtsamling "Et sted at være mor fra" og Vilma Sandnes Johansson "Tænk ikke på mig". Begge kredser om at have en mor, der er terminalt syg, og om hvordan man lever med og i denne sorg.

”Det værst tænkelige – en håndbog i overlevelse” er en central bog for Maria, der har mistet sin stedfar Tore i "På Bornholm må man græde overalt" (2017). Hvordan overlever man sorg efter et dødsfald? Og hvor må man egentlig græde? Martha Flyvholm Todes stemningsfulde ungdomsroman er en historie om sorg og det tomrum, sorgen fører med sig. Men det er også en fortælling om livet, der fortsætter, og glæden, der vender tilbage.

I "Annas himmel" fra 2013 er Annas mor død, og det er svært at tale med den sørgende far om. Anna åbner en ny verden for sin far, hvori de kan mødes og snakke om savnet og sorgen efter moderens død. Gennem et hul i himlen kan de sammen møde mennesker, der ikke længere er levende, og det gør det nemmere at tale om det svære. Stian Holes farverige og fantasifulde illustrationer tematiserer modsætningsforhold som oppe-nede, himmel-hav, levende-død.

Ellens lillebror er død. En dag, da Ellen kom hjem fra skole, var han faldet ned ad trappen og lå der helt forkert, midt på entreens flisegulv. Gennem konstaterende sætninger følger fortællingen i "Ellens ark" (2014) Ellen i tiden efter lillebroderens død. Forældrene er helt fraværende, og Ellen har sin egen måde at nærme sig sorgen på, gennem sproget, gennem geografi og kristendom i skolen og gennem lidt for mange skefulde sukker på cornflakesene uden at mor skælder ud. En gennempoetisk, rørende og smuk fortælling om at miste og sørge som barn.