Statens kunstfonds præmieringer for 2026

'Månegade' er en bog om det fravær, døden efterlader, og som et barn kan mærke så konkret; hvor er fars hænder, der rørte mig, hvor er hans stemme, de sjove ting han sagde, som at det hvide måneskær på havet er en månegade? Line-Marie Lång skriver farens fravær frem med et stærkt nærvær, og Frederikke Langes lysende, legende illustrationer understreger, at det, der gør døden så svær, er skønheden i alt det levende.

Signe Parkins’ 'Nonnerne fra Ørslev Kloster' består af en kombination af korte dagbogsnotater, fotografier og materialebeskrivelser af små stoffigurer, hvoraf de fleste mimer bevingede og menneskeliggjorte insekter. Ligesom de knappe notater kredser om hverdagslige gøremål og tildragelser, er figurerne skabt af ting, kunstneren har fundet omkring sig. Disse figurer kaldes for nonner; et ord, der refererer både til nonneklosteret Ørslev Kloster, hvor hun påbegynder arbejdet med figurerne, og til den mor, hvis sygdom og død tegner en tråd gennem værket.

Nana Fatous debutsamling 'Toubab' kredser om familierelationer på tværs af sprog og grænser, kærlighed og tab. Den viser os de magtpositioner, der kan opstå mellem mennesker, når økonomi og grundvilkår støder sammen, også når man er i familie. Digtene er fuldstændig stilsikre, letflydende og giver et rørende indblik i en ung kvindes verden i verden. Fatou har skabt sit eget poetiske univers, hvor sproget og stemmen er de bærende elementer, der fører læseren ind i digterjegets indre liv og hendes rejse gennem livet.

Helga Marie Jansson oversættelse af Judith Kiros’ 'det røde er det grænseløse', der handler om anakoreten Julian af Norwich og blev udgivet på svensk i 2023, er intet mindre end en kraftpræstation. Jansson har skullet forholde sig til en mangfoldighed af sproglige registre og kontekster, et væld af situerede kulturelle koder. Hun har skullet tage livtag med et kontemporært svensk digter-jeg, som flettes sammen med et middelalderligt objekt. Undervejs lykkes det ovenikøbet Jansson at berige det danske sprog med flere fornemme neologismer, og takket være hende kan vi nu nyde denne digtsamling i al dens storslåede poetiske vildskab.

Alen Čauševićs 'En flygtnings ordbog' med genresignaturen Dansk – serbokroatisk (Fars tavshed) er en stærk, konceptuel digtsamling. Dens kernetekst er farens ordbog og noter fra den første tid som flygtning i Danmark. Foruden ordbogen, der fungerer som et vidnesbyrd om farens tankeverden og hverdagsliv, har vi sønnens rammesætning af, tilføjelser og kommentarer til ordbogen.

Der er noget både rasende og sørgmodigt over Vibeke Grønfeldts 'Orgiet'. Som om verden er blevet for meget, og vi for lidt. "Vi" som i det vestlige menneske. Gennem Mitte Madsens blik ser vi et samfund, hvor tingene hober sig op, mens forbindelsen til det levende, til arbejdet og til hinanden eroderer som en sommerhuskyststrækning. 'Orgiet' er en roman om det, vi har, og det, vi alligevel mangler.

Hvor meget kan man tillade sig at kræve af et menneske, der elsker én? I Luca Engberg Talamonas 'Mennesker i små rum' flytter en voksen søn hjem til sin mor. De skal være der begge to, med deres vaner, deres behov og det, de ikke får sagt. Og så er der hunden, som ikke må være der, men som selvfølgelig også skal have et sted at være. Det er komisk og klaustrofobisk. Og efterhånden også ganske alvorligt. For moren beder sin søn om at hjælpe hende med at dø, hvis hun bliver syg. Så hvad stiller man lige op med sådan et ønskekrav?

I 'Tørklædet & puden' undersøger Tom Silkeberg på fornemste vis, hvad det vil sige at skrive dramatik i det 21. århundrede. Gennem fire essays reflekterer han over teatrets væsen, dramatikkens centrale aspekter og begreber og dykker ned i både det episke, postdramatiske teater og klassiske tragedier. Han sætter sin egen praksis i spil med blandt andet Sofokles tragediefragmenter, Jair Bolsonaros politiske taler, Elfriede Jelineks kolofontekster og eksperimenterende samtidsteater.