- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., juni 2018
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2012
Intro
Det er karakteristisk for Inger Christensens digtning, at hendes tilsyneladende frit fabulerende poesi er stramt organiseret efter fastlagte principper. I digtsamlingen ”Alfabet” fra 1981 er det strukturerende princip den såkaldte Fibonaccis række, som henviser til middelaldermatematikeren Leonardo Fibonaccis eksponentielt voksende talrække. I rækken dannes et tal af summen af de to foregående tal. Denne talrække bestemmer i samlingen hvor mange linjer hvert digt indeholder. Hvert digt er samtidig sat sammen med et bogstav i alfabetisk rækkefølge. Bogens første digt lyder: ”Abrikostræerne findes, abrikostræerne findes”. I de følgende digte fremhæves eksistensen af en række andre konkrete fænomener i verden – som brombær og cikader, druer og enebærbuske, fiskeørn og græs.

Inger Christensen
Inger Christensens forfatterskab er enestående ved dets evne til at forene suveræn form og sprogbeherskelse med stor sanseorienteret fylde. Både i sin poesi og i sine prosatekster tænker Inger Chr...

