- Daniel Robert Andersencand.mag., 2014
- Betty Frank Simonsenjournalist, cand.mag., 2014
- Betty Frank Simonsenjournalist, cand.mag., 2017
- Daniel Robert Andersencand.mag., 2017
Intro
I Josefine Klougarts roman ”Alt dette kunne du få” (2021) vender Barbara hjem til barndommens Mols for at se til sin far, som har gennemgået en hjerteoperation. Operationen lykkedes, men patienten kommer ikke tilbage til bevidsthed – i blikket er der blot ”et uendeligt fald ud i et øde bagved. Som fandtes der i det store mørke ikke en eneste erindring, et eneste billede at hæfte sig ved” (s. 8 9). Efter mødet med farens tomme blik vender Barbara sig mod sin egen historie. I en lang række erindringsglimt skildres en barndom i naturens og legens tegn – moren havde læst Rousseau – men også en barndom præget af fravær og morens fortiede skuffelse over, at drømmen om det frie liv i naturen ikke ubetinget lod sig virkeliggøre.

Josefine Klougart
Med en omfattende medieopmærksomhed og to nomineringer til Nordisk Råds Litteraturpris har Josefine Klougart etableret sig som en af tidens væsentligste danske forfattere. Fra debuten ”Stigninger o...
Opdag andre bøger
"Alt dette kunne du få" indgår i disse lister

liste
Jyllands-Postens LitteraturprisHvert efterår kan læserne på Jyllands-Postens hjemmeside stemme om, hvilken af de nominerede indenfor kategorierne Skønlitteratur og Faglitteratur, der har gjort sig fortjent til avisens litteraturpris. Prisen, som har eksisteret siden 2022, overrækkes i Mediebyen i Aarhus ved en prisfest i oktober. Den skønlitterære pris på 150.000 kr. tildeles en dansk forfatter, som "i et skønlitterært værk giver os et nyt blik på eksistentielle emner som livet, døden, kærligheden, de nære og svære relationer mellem mennesker og de afgørende valg, vi træffer i tilværelsen. Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på, at værket er velfortalt, appellerer til samtale og kan holdes op som et spejl for det liv, læserne selv lever."

liste
Naturen i litteraturenNaturen har til alle tider givet næring til litteraturen. I romantikken fik den en sand opblomstring som det sted, den martrede sjæl kunne søge hen for at finde genkendelse og forglemmelse, eksempelvis i Goethes "Den unge Werthers lidelser". Naturen kan være truende og farlig, kulturens opslugende modstykke, som for eksempel i Conrads "Mørkets hjerte". Og den kan også selv blive truet, som i nyere tids klimafiktioner, hvor det er kulturen, som er ved at opsluge den natur, som er grundlaget for alt liv på Jorden.
