- Nanna Hiort Galsøejournalist, 2010
Intro
Viktor Pelevins roman “Generation “P”” fra 1999 (“Babylon – generation P”, 2002) forgår i 1990’ernes Moskva, der i kølvandet på Sovjetunionens kollaps er præget af en fremstormende kapitalisme. Bogen handler om den sidste generation, der voksede op under sovjetstyret. Denne generation blev voksen samtidig med, at den verden, den kendte, forsvandt med Sovjetunionens opløsning og blev erstattet med en ny uigennemskuelig virkelighed præget af kaos og forvirring. Pelevin kalder denne generation for generation P, fordi den er kendetegnet ved at være vokset op med kun et colamærke, nemlig Pepsi. Under kommunismen kunne man kun købe et mærke, for i den sovjetiske ideologi var der udelukkende plads til dn sandhed, og derfor havde generationen kun et valg, hvilket gjaldt for så vel drikkevarer som politikere. Som det lyder i bogen “(…) når de sovjetiske børn i 1970’erne valgte Pepsi, gjorde de det på samme måde, som deres forældre havde valgt Leonid Brezjnev” (side 9). Da Pepsi generation pludselig fik mulighed for at vælge mellem forskellige mærker og livsanskuelser, opstår der forvirring. Den forvirring beskriver Pelevin som babylonsk, med henvisning til den gamle bibelske fortælling om Babylon, hvor menneskene som straf for at ville bygge et tårn, som skulle nå op til himlen, ikke længere kan forstå hinandens sprog.

Viktor Pelevin
Viktor Pelevin har opnået kultstatus blandt de unge i det postsovjetiske Rusland og er noget så sjældent som både undergrunds og bestsellerforfatter på én og samme tid. Dette skyldes unægtelig han...