”Han holder fast i rælingen, de hvidskummende bølger drager ham. Han vil kravle over og lade sig falde ned i det oppiskende hav (...) Drengens lig blev aldrig fundet, tænker han. Drengen var og blev væk. Fiskedrengen sov med fiskene.”
”Bjørneklo”, s. 183.
Mens Ulf vokser op, udvikler han sig til et specielt, gammelklogt og ensomt barn. For moderen føles han mest af alt som en skifting, der vil sige et forbyttet troldebarn. Ulf er dygtig i skolen, men har det ikke let blandt de andre børn, og det bliver kun værre, da han efter nærkontakt med den giftige bjørneklo får lyse ar i ansigtet af plantesaften og får øgenavnet fiskedrengen. Romanen følger outsiderbarnet Ulf, fra han bliver født og op i teenageårene, hvor faderen en helt almindelig søndag falder ned fra en stige, får konstateret kræft og efterfølgende dør af sin sygdom.
Historien fortælles i starten fra moderens perspektiv, før det skifter til en indre synsvinkel hos Ulf, hvis stærke indre sjæleliv efterhånden indeholder mange tanker om dobbeltgængere samt spirende forfatterdrømme. Bogen er et tidsbillede fra en opvækst i 1980’erne i et forstadsmiljø i Nordsjælland. Den realistiske udviklingsroman indeholder dog også uhyggelige, gyseragtige elementer, som da Ulf beslutter sig for at skride til handling over for naboens hund, hvis gøen er ved at blive uudholdelig for hans dødssyge far: ”Det er noget andet end at knase en bænkebider. Hunden springer op og ned og snapper efter ham (...) Ulf klemmer til, klemmer og klemmer, til han mærker et knas. Så bliver hunden slap og stille i hans hænder.” (s. 113-114).
Romanen er et portræt af en særlig og anderledes dreng og hans forsøg på at finde sin vej i tilværelsen. En tematik i romanen er, hvordan det kan gå skævt i livet, hvis ens forældre ikke evner at se og elske en som det barn, man er. En andet er sorgen efter tabet af en forælder.
