- Niels Vestergaardcand.mag. og journalist, 2010
Intro
En inspirationskilde for romantikken var gotikken med sine uhyggelige skyggespil i middelalderverdenens dystre bygninger og sjælens dunkle krinkelkroge. Victor Hugo fejrer den i “Notre Dame de Paris” fra 1831 (“Notre Dame Kirken i Paris”, 1883, 1930), en rædselsberetning om den forkrøblede krop, klokkeren Quasimodo, og dens stedfar, den forkrøblede sjæl, ærkediakonen Claude Frollo, og deres ødipale strid om den smukke sigøjnerske Esmeralda. Ind imellem falder Hugo ud i lange, lysende essayistiske digressioner, som sætter byen, kirken og fortællingen ind i sine stilhistoriske rammer og får indsatsen på plads. Hugo mener, at folket har skrevet sin historie i bygningsværkerne, indtil trykkekunstens opfindelse. Herefter er bygningskunsten en død sild, og livet findes i bøgerne.

Victor Hugo
Romantikken gav os nogle af Europas store historiefortællere, den uforlignelige skotte Sir Walter Scott , der skrev “Ivanhoe”, og den ikke mindre fortrinlige franskmand Alexandre Dumas med “De tre ...