Lån på biblioteket
Emneord:

    De sagde hans hund havde lopper

    Peter Laugesen

    73 siderUdgivet: 2010

    Lån på biblioteket
    Senest opdateret
    • Anne Vindum
      cand.mag., oktober 2023
    • Anne Vindum
      cand.mag., 2020
    Hovedforfatter
    • Anne Vindum
      cand.mag., 2012

    Intro

    Peter Laugesens digtsamling ”De sagde hans hund havde lopper” fra 2010 er sat med den skrivemaskinelignende font Courier i en meget stor størrelse og har et enormt format de bittesmå digte taget i betragtning. Omslaget er efter alt at dømme et maleri af Peter Laugesen set bagfra, mens han trækker med sin cykel. At hunden er inkorporeret i titlen er betegnende for samlingen, da digteren og hans hund er omdrejningspunkt for de fleste af digtene. Betragtninger over hunden og dens væsen, sanseoplevelser under gåtur med hunden og livet set fra hundeperspektiv er det funderende element i denne bog: ”Det lille / puf / med snuden // bagfra / mod læggen: // Vi er / her / endnu” (s. 41).

    ”Gamle Gumle finder

    den sædvanlige sti

    gennem det våde græs.

    Nede ved søen

    har udeholdets fans

    fået gang i trommerne.

    Visne blade

    kanonerer agern

    højt over mål.

    Det er de gule

    og de røde der spiller –

    de grønne er rykket ned.”

    ”De sagde hans hund havde lopper”, s. 30.

    Samlingen er meget rolig, og der er ikke så mange vrede udfald mod samfundet, kapitalismen og dansk politik som i andre værker. Når udfaldene kommer, er de så meget desto stærkere: ”En dum maskine / der kun kan tælle til en / regerer verden” (s. 22). Med humor, sproglig akkuratesse og kløgt formår Laugesen i et tre linjers haiku at sige en hel masse om verden af i dag. Samme egenskaber går igen i dette lille digt, der med omvendt ordstilling, hilsen til Ovid og almindelig slang hylder ja, den med pære: ”- O vid / at trist / ej den / kan være // som / gevind / har på / sin pære” (s. 39).

    Laugesens ordvalg er præcist og hans linjeskift velplacerede, og digtene optræder som enkle og formfuldendte tekster. Naturen optræder som billede på forgængeligheden med det naturlige forfald og med en dragende fascinationskraft, der vækker sanserne og dermed sproget. Med hunden ved sin side spankulerer digteren rundt i al denne natur, der helt naturligt skrives sammen med digtningen: ” oh - / åh - / uh - // kulde fra nord / varme fra syd / storm fra vest / rim fra øst // oh - / uh - / åh – ” (s. 42). I titeldigtet fortælles en lille hævnhistorie igangsat af dem, der sagde, at hans hund havde lopper. Det skulle de aldrig have gjort, og digtet ender med et badehotel beklageligt begravet i sand.

    Peter Laugesen

    Med mere end 50 digtsamlinger bag sig har Peter Laugesen i helt fysisk forstand sat sit præg på dansk litteratur. Siden debuten i 1967 har han i en fortættet og fortløbende tekststrøm udforsket spr...

    Læs hele forfatterportrættet

    Opdag andre bøger