- Betty Frank Simonsenjournalist, cand.mag., november 2024
- Betty Frank Simonsenjournalist, cand.mag., 2019
Intro
I tredje bind af Rachel Cusks Faye trilogi, ”Kudos” fra 2018 (”Kudos”, 2020), sidder Faye igen i et fly på vej til litteraturfestival i et ikke navngivet europæisk land. I nabosædet sidder en høj mand, som plejer at flyve på business class, hvor der er bedre plads. Han har svært ved at holde sig vågen og kommer konstant til at spænde ben for stewardesserne, når de lange ben lander i midtergangen. Han fortæller Faye om sit liv, den meget tid væk fra konen og børnene og hvordan han har forsøgt at kompensere for det ved at være til stede over for familiens hund. At være hundens nærmeste. Han har været oppe hele natten, fordi hunden var syg, og han blev nødt til at aflive den. Resten af familien ved det ikke endnu, de er rejst i forvejen.

Rachel Cusk
Den canadisk-britiske forfatter Rachel Cusk fik sit internationale gennembrud i 2010’erne med Faye-trilogien ”Omrids”, ”Transit” og ”Kudos”, men i hjemlandet var Cusk allerede et kendt navn på grund af bøger.