- Maria Høher Larsencand.mag., 2016
Intro
I 2016 udkom "Den hvide kanin og den sorte hat", som er skrevet af Jesper Wung Sung og illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard. Bogen handler om den lille hvide kanin K, som bliver hjemløs, da tryllekunstneren falder død om. K har været vant til et liv i tryllekunstnerens sorte hat, at høre trylleremsen, at blive løftet op i ørerne og vist frem i scenens rampelys – åh, det var livet! Men nu ved K ikke, hvor den skal bo. Den hopper ud i verden for at finde et nyt hjem i en ny sort hat, men på sin vej møder den kun væmmelige mennesker, der jager den væk og slår den på poterne. Da en flok hvide kaniner pludselig kommer hoppende, forsøger K at humpe med, men den kan slet ikke falde i takt, og i løbet af ingen tid er de ude af syne.

Anna Margrethe Kjærgaard
Anna Margrethe Kjærgaard fremmaler som illustrator de store, dystre og svære følelser – hvad enten det er historien om en lille hvid kanin, der mangler en sort hat at bo i, eller om en ung pige, de...