- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., januar 2023
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2017
Intro
Lotte Kaa Andersen udgav i 2021 en biografisk roman om den danske jordskælvsforsker Inge Lehmann. Bogen har titlen ”Den inderste kerne”, hvilket bl.a. henviser til seismologens banebrydende opdagelse: ”Stik imod det, man ved, placerer hun endnu en kerne i Jorden. En kerne i kernen. En indre kerne.” (s. 148). Romanen er et portræt af en markant kvindes liv og hendes bidrag til videnskaben, som først sent i hendes liv bliver anerkendt. Bogen er skrevet som en tredjepersonsfortælling med indre synsvinkel – og springer frem og tilbage i tid i sin skildring af Inge Lehmanns liv fra barnsben, over ungdomsårene og voksenlivet til den sidste tid som gammel dame.

Lotte Kaa Andersen
Lotte Kaa Andersens debutroman fra 2014, ”Hambros Alle 7 9 13”, og efterfølgerne ”100 dage” og ”Syv sind” indeholder en skarp og morsom, men også empatisk samtidsfortælling om tre familier bosat i ...