- Maria Høher Larsencand.mag., september 2020
- Maria Høher Larsencand.mag., 2014
Intro
”Där vi en gång gått”, 2006 (”Der hvor vi gik engang: En roman om en by og om vores vilje til at blive højere end græsset”, 2015) er tredje bog i den såkaldte Helsingfors kvartet, hvori Kjell Westö beskæftiger sig med Finlands samfundsudvikling i 1900 tallet. På 700 sider skildres Helsingfors fra 1910’erne og frem til 1938, en hektisk tid hvor byen langsomt forvandler sig til en pulserende metropol med jazzrytmer, varehuse og funkisbygninger, men også en tid præget af efterdønninger og slikken sår efter borgerkrigen i 1918 mellem det ”hvide” borgerskab og de ”røde” socialister, som kortvarigt tager regeringsmagten i Finland, indtil de hvide eksekverer en blodig gengældelse.

Kjell Westö
Kjell Westö er kendt for at skildre 1900 tallets Finland og særligt hovedstaden Helsingfors fra tiden som russisk fyrstedømme til moderne velfærdsstat. Centralt i forfatterskabet finder man traumet...
