Musik og litteratur

Fra skildringen af den unge Karl Ove Knausgårds komplicerede ungdomsliv i "Min kamp", over essayistikken til trilogien "Morgenstjernen" fylder musik en enorm rolle som identitetsskaber. Ved at lytte til de helt rigtige kunstnere, ved at spille trommer i bandet Kafkatrakterne og senere ved at være musikmedarbejder på studenterradioen bruger både Karl Ove Knausgård og en række af hans karakterer musikken til at distancere sig fra de andre og til at blive mødt af ligesindede.

At Haruki Murakami havde studiejob i en musikforretning og åbnede en jazzbar da han var færdig med at læse, er tydeligt at mærke i hans bøger, som har et utal af musikalske referencer, fra Bachlyttende taxachauffører til Beach Boys-dyrkende hovedpersoner. Novellerne i samlingen "Første person ental" fra 2020 har et ”jeg”, der virker selvbiografisk. Fælles for novellerne er deres kredsen om musik, kvinder og tilfældige og halvglemte begivenheder og bekendtskaber fra ungdomslivet.

**Kjell Westö **drømte som dreng om at blive rockstjerne og brugte sin fritid på at spille guitar i sit band. ”Musik har altid været en del af mit liv, og havde jeg haft talent, havde jeg valgt musikken,” har han sagt i et interview til Kristeligt Dagblad. Hans store passion og viden om musik skinner da også tydeligt igennem i forfatterskabet. Både i ”Luftspejling 38”, og ”Faren ved at være en Skrake”, ”Der hvor vi gik engang”  og i **"Tritonus"**er musikken et vigtigt element i Kjell Westös samtidsbeskrivelser.

Musikken løber både tematisk og rytmisk gennem Dan Turélls tekster og liv, og hans forkærlighed for jazz kommer til udtryk i såvel digte som essays. Inspireret af amerikansk jazz & poetry sang og læste han selv sine tekster til musik i bandet Sølvstjernerne. I digtene kan du bl.a. møde Charlie Parker i Istedgade og Champion Jack Dupree i Sønderborg Jazzklub …

Nick Hornby er berømt for sin rock- og fodboldbesatte karakterer, der tænker i listeform og sammenligner kærlighed med guitarsoloer. Hovedpersonen i romanen "High Fidelity" (1995) er midt i 30’erne og arbejder i pladebutikken Championship Vinyl i London, hvorfra hans verden går. Sammen med kollegerne Dick og Barry lever og ånder han for musik – og også lidt for Laura, som først går fra ham og siden kommer tilbage. Måske kom hun tilbage, fordi hun blev imponeret med et helt særligt og kærlighedsfuldt mix-bånd. Og **”Juliet, nøgen” **fra 2009 kredser om et nyt album af samme titel og de rockanmeldere, der skriver om det.

Rockmusikken banker som hjerterytme Jennifer Egans** "Tæskeholdet banker på" **fra 2010. Musikproduceren Bennie Salazar spillede punk i sine unge dage og har senere stiftet sit eget pladeselskab, men som årene går, er der mere mediestrategi end punkattitude tilbage.

Knud Romers roman** "Pigen i violinen” **(2021), foregår i Østrig. En femårig pige får en violin foræret af sin far, og romanen igennem vokser både pigen og violinen: “Violinen voksede om natten – halv størrelse først, så trekvart – og jeg skød i vejret og voksede sammen med den. Det gjorde ondt, jeg var øm i hele kroppen. Far sagde, at det var vokseværk, men det var violinen i mig (…)” (s. 26). Pigen øver døgnet rundt, bestræber sig hele tiden på at blive bedre. Og hun bliver god. Kommer til Salzburg, Katowice og Wien, hvor den klassiske musiks koryfæer har levet og stadig ånder. Men jo dygtigere hun bliver, desto strengere bliver kravene fra underviserne, og desto mindre plads får hendes eget liv, inklusiv kødelighed og kærlighed.

I et interview har Knud Romer fortalt, at den roman har rumsteret i ham, siden han faldt i søvn i sin mors skød i operaen i Frankfurt, men først blev skrevet i tiden efter den svære toer, hvor han var blevet skilt og diagnosticeret med alvorlig grøn stær. Omstændigheder, han har talt åbent om i medierne, og et tema, der også bliver berørt i “Pigen i violinen”: kunst vs. konsekvenser. Romanen spørger indirekte: Kan hovedpersonen hellige sit liv til musikken, uden at det får store omkostninger for hendes liv? Svaret er umiddelbart nedslående.

Også i Pascal Merciers** "Lea" **(2007) er det en violin, som er alfa og omega for en pige. Efter moderens død trækker den 8-årige Lea sig mere og mere ind i sin egen verden, men klangen af en violin bryder hendes isolation. Lea har et usædvanligt stort talent som violinist, og den sært bekymrede far bakker hende op, koste hvad det vil. Prisen bliver høj, og da hun er i begyndelsen af 20'erne, vælger Lea at betale den med sit liv.

Jazzmusiker Benjamin Koppels debutroman** ”Annas sang” **fra 2022 er en stort anlagt fortælling om en jødisk familie i København og kvinden Hannah Koppelmans liv. Det er en roman om et hårdt liv med megen modstand, men samtidig er det en fortælling om ukuelighed. For musikken og ungdommens idealistiske kærlighed præger Hannahs indre liv, som en understrøm, der aldrig kan slukkes.

I Kazuo Ishiguros novellesamling "Nocturner" fra 2010 flettes musik og skæbner sammen i fem historier, men ikke på en måde der nødvendigvis gør livet lettere for de implicerede.

Ordet lyrik kommer af fransk lyrique, via latin fra græsk lyrikos 'som hører til en lyre, er ledsaget af lyrespil'. Så selvom der ikke følger noder med, er digtekunst som skrevet til at blive sunget. I dette afsnit kunne man liste snart sagt enhver digter, da poesien så at sige bevæger sig i et krydsfelt mellem litteraturen og musikken, og også har mange af begreberne til fælles, eksempelvis "sonetten".   

I forfatterskolestifter og kritiker Poul Borums sidste digtsamling, "Digte til musik" (1996) er en tredjedel af teksterne skrevet til klassiske musikstykker af primært Schubert og Haydn. Musik, lyrik og liv væves sammen i en lige så andægtig som sprælsk tone i disse eksistenstunge digte.

Gennem hele den musikvidenskabeligt uddannede Ursula Andkjær Olsens forfatterskab er musikken en betydelig resonansbund. Udover de indlejrede omskrivninger af kendte sange og viser (der rettelig bør afsynges under læsning), er der en rytmisk diktion tilstede, der gør, at man næsten kan danse hendes digte.

Især i de formative år kan musikken spille en altoverskyggende rolle. Mikael Niemis gennembrudsværk **“Populærmusik fra Vittula” **fra 2000 er en tragikomisk generationsroman iscenesat i kvarteret Vittula i Niemis hjemby, Pajala. Med stor sproglig præcision og indlevelse beretter drengen Matti om sine formative barne- og ungdomsår, med alt hvad dette indebærer af absurde drukmesterskaber, kejtede førstegangsforelskelser, blodige ishockeydyster, spæde ungdomsoprør og ufravigelige familiære blodbånd. Men det er ikke mindst musikken, der står i centrum som både forløsende ventil og kilde til venskab i 1960’erne og 70’ernes isolerede svenske provins.

Tore Renbergs** "Mig og Yngve"** fra 2003 er en opvækstskildring fra Stavanger i Norge, hvor den følsomme Jarle Klepp forsøger at begå sig i livet. Han bliver forelsket i den nye klassekammerat Yngve, og det er noget rod. Pixies, The Smiths og Stone Roses er på pladespilleren på ungdomsværelset, og i det hele taget fylder musik meget i både romanen og unge Jarles unge liv.

Og i Jan Sonnergaards** "Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom"**, indledes hvert kapitel i denne kollektive skildring af 1980’ernes rå bz-miljø og slipsedrengenes yuppiemiljø med et musikcitat fra tidens toneklang. Kunstnere som Iggy Pop og Sisters of Mercy er således soundtrack til en dyster fortælling om en generation uden fremtidshåb.

Lars Saabye Christensens gennembrudsroman ”Beatles” fra 1984 følger fire Oslo-drenges venskab i årene mellem 1965 og 1972. De har øgenavnene Paul, Ringo, John og George, og sammen drømmer de om at blive ligesom idolerne i Beatles. Det er Beatles’ historie, der giver romanen struktur: Beatles er soundtracket til de fire drenges udvikling midt i 1960'ernes politiske virkelighed, og alle kapitler har titel efter en Beatles-sang.

Alen Meškovićs ”Ukulele-jam” fra 2011 foregår under krigen i Bosnien i begyndelsen af 1990erne og er historien om, hvordan livet udfolder sig på trods, i en flygtningelejr nær en kroatisk kystby. Romanen har otte afsnit, navngivet efter kassettebånd med titler som: ”Mikis scoresange”, ”Trash & Heavy”, ”Punk’s not dead”, og ”Store sommerhits” (kapitlerne i hvert afsnit har ofte pigenavne). Teenagedrengen Miki er fanatisk omkring musik. Da kun et enkelt bånd nåede at blive pakket før den forcerede rømning af hjemmet i Bosnien, er hans indgang til musikken at bytte overspillede bånd med de andre fra lejren. Musikken udgør en flugt fra flugten. I Pink Floyds ”The Wall” finder han en frase at identificere sig med, og selv om han ikke forstår engelsk nok til at oversætte den, har han fanget dens betydning: ”comfortably numb”.