Lån på biblioteket
Emneord:

    Diana

    Alexandre Dumas

    285 sider, ill., 24 cmUdgivet: 1845

    Lån på biblioteket
      Hovedforfatter
      • Niels Vestergaard
        cand.mag. og journalist, 2010

      Intro

      Der er mere fart over feltet i resten af de kårde og kappe romaner, Alexandre Dumas skriver i den frugtbare raptus midt i attenfyrrerne end i forgængeren ”Greven af Monte Christo”. Fortællingen om den smukke frøken “La Dame de Monsoreau” fra 1846 (“Diana”, 1903) er fremragende komponeret med et aldrig svigtende overskud af humor, som udfoldes i lune beskrivelser og en dialog, som er så mundrap, at den flere steder overgår “De tre musketerer” – ikke mindst takket være hofnarren Chicot, den angiveligt homoseksuelle kong Henrik den Tredje og hans ‘mignons’, en lille håndfuld smukke adelsmænd, som udgør hans permanente entourage. Fornærmelserne fyger, rygterne svirrer, sladderen går. Der er forvekslinger og falden på halen. Og selvfølgelig masser af krydsede klinger og ømme forelskelser. Det er en fornøjelse.

      ”Kongen sad med sine nøgne fødder i blomsterdyngen, på en stol af ibenholt, indlagt med guld. I en kurv i hans skød lå syv eller otte hundehvalpe, hvis kølige snuder kildrede hans hænder. To tjenere var i gang med at frisere kongen. Hans hår blev redt tilbage på kvindevis, hans overskæg snoet i spidser. En tredje tjener smurte hans ansigt ind med rosa creme, der havde en ganske særlig lækker duft.

      Henrik havde lukket øjnene og nød næsten som en indisk gud at blive behandlet af sine tjenere.

      - Saint Luc! sagde han. Hvor er Saint Luc?

      Saint Luc trådte ind. Chicot tog ham i hånden og førte ham hen til kongen.”

      Alexandre Dumas: “Diana”, side 76.

      En af mignonerne, Saint Luc, har til Henriks fortrydelse besluttet at gifte sig. Vi kommer ind i fortællingen ved hans bryllup. Henrik markerer sin utilfredshed med at komme for sent, og da han endelig viser sig, forlanger han, at Saint Luc tager med ham tilbage til Louvre, så han kan adsprede ham. Det er ikke lige præcis den måde Saint Luc havde drømt om at tilbringe sin bryllupsnat, men vi er i slutningen af femtenhundredetallet, kongens magt er uindskrænket, og han kan ikke gøre andet end at holde gode miner til slet spil. Herfra udvikler hovedhistorien sig. Titelpersonen Diana er bortført af den grusomme greve af Monsoreau på ordre fra kongens bror, hertugen af Anjou. Den tapre Bussy d’Amboise, romanens anden hovedperson, kommer hende til undsætning og opdager et komplot mod Henrik den Tredje. Kærligheden mellem Diana og Bussy vokser, de politiske forviklinger udvikler sig og den komplekse humørsyge Henrik viser sig at have visse evner som statsmand.

      Alexandre Dumas

      Hvis man måler en mands succes på, hvor mange, der mener, det er værd at bagtale ham, og det kan man udmærket gøre, så var den hyperproduktive forfatter til “De tre musketerer”, Alexandre Dumas, ud...

      Læs hele forfatterportrættet

      Opdag andre bøger