- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., august 2025
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2020
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2012
Intro
Den klassiske sorte stofindbinding af Mette Moestrups digtsamling fra 2012, ”Dø, løgn, dø”, står i sin enkelthed i modsætning til det eksperimenterende og legende indhold, hvis associationsspring foregår i et hvirvlende tempo. Den mere end 160 sider lange digtsamling er inddelt i fem dele: ”Hvid mælk fra det onde bryst”, ”Meget lidt om Cleïs (Sapfos datter, eller hvad?)”, ”Ladies first”, ”Ansigter i ansigter I X” og ”Sort trekant”. 2. del består af en slags biografi over den antikke digter Sapfos datter Cleïs, som muligvis har eksisteret, og om problemerne med at skrive en sådan biografi, mens femte del er et performativt langdigt, hvor alle jordens kvinder i sort tøj stilles op i en enorm trekant. De andre dele indeholder kortere digte.

Mette Moestrup
Mette Moestrup er blevet kaldt en af de mest eksperimenterende danske digtere i sin generation og vores skarpeste postfeministiske poet. Hos Moestrup finder man en undersøgelse af, hvordan ordene o...