- Nana Bugge Rasmussenjournalist, august 2025
Intro
David Nicholls’ roman ”You Are Here” fra 2024 (”Du er her”, 2024) følger to karakterer i midtvejskrise, Marnie og Michael, der hver især navigerer i et grundlæggende meningstab. Marnie, 38 år og nyskilt, lever til sin egen overraskelse ensomt og stilfærdigt, efter at mange venner er faldet fra til familielivet med små børn og hvad dertil hører. Michael, en 42 årig geografilærer fra York, er ligeledes nysepareret og totalt chokeret over at være blevet forladt. Han dulmer sine svære tanker med lange, ensomme vandreture tværs over det nordlige England. En bekymret fælles ven, Cleo, arrangerer en vandretur for vennegruppen. Ved forskellige sammentræf ender Marnie og Michael sammen blot de to, på et langt stykke af ruten. I takt med, at de bevæger sig gennem søer, dale og moors, udfolder der sig en romantisk forbindelse. Nogle måneder efter turen genforenes de i London. Michael opsøger Marnie og inviterer hende til at afslutte vandringen, der ender med et løfterigt kys.

David Nicholls
Britiske David Nicholls rammer gang på gang tidsånden med sine varme, humoristiske fortællinger om kærlighed, familiedynamikker og livets store valg. Han brød igennem med romanen ”Samme dag næste å...