”Det var overhovedet ikke dumhed, som guderne og alle hæderlige mennesker kæmpede forgæves imod. Det var ren og skær, forbandet tankeløs ligegyldighed over for alt, der ikke handlede om folks egne snævre interesser.”
”En skrøbelig sandhed”, s. 334.
Han bliver kontaktet af embedsmanden Christopher Probyn, der var involveret i Gibraltar-sagen og har voldsomme samvittighedskvaler. Både Christopher og Toby ønsker, at folk bliver stillet til ansvar for de drab, der ellers har været mørklagt. Men den daværende minister er allerede i gang med en ny karriere uden for politik, og et af de få øjenvidner til drabene dør pludselig under omstændigheder, der ligner et højst tvivlsomt selvmord. Selv modtager Toby et tilbud, som udfordrer, hvor langt han er villig til at gå for at afdække sandheden. Den private våbenhandler Jay Crispin, der var ministerens højre hånd i forbindelse med aktionen på Gibraltar, tilbyder Toby økonomisk uafhængighed, hvis han ikke roder mere op i fortiden. Toby afslår. Da hans medsammensvorne idealist Christopher går til udenrigsministeriet, kommer samme besked fra dem: Glem Gibraltar.
Romanens slutning lover dog, at skandalen vil blive kendt af offentligheden. Toby e-mailer hele historien – fyldigt dokumenteret – til mediehusenes redaktioner. Le Carré tematiserer i bogen, hvordan vi har muligheden for at handle ansvarsfuldt, ofte på bekostning af den bekvemmelige tilværelse. Særligt karakteren Christopher, der har penge og social status, må indse, at det hele er værdiløst, hvis han ikke kan se sig selv i øjnene. Fortielsen af Gibralter-sagen er umulig for ham såvel som Toby, mens le Carré præsenterer en række kynikere i den anden ende af menneskespektret ført an af Jay Crispin.
