- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., april 2023
Intro
”Kirsebærplukkerne” (2023) er Duncan Wieses anden digtsamling, og på mange måder samler den tråden op fra forgængeren. Den handler om at være en ung mand, omend lidt ældre end Tityrus, og bo i nogle boligblokke i Skovlunde og siden i et hus på landet, og om at få børn med sin kvindekæreste, og om at blive en ny slags mand, en far. Tidsforløbet strækker sig fra graviditeten, hvor kærestens krop er en bleg melon fuld af kerner, blod og en baby; over den første tid med det helt nyfødte barn, som jeget går tur med i barnevognen, i skoven med de andre fædre, og ingen siger hej til hinanden, fordi søvnen er skrøbelig; og til en ny graviditet begynder, en tid der er præget af økonomisk usikkerhed og uro, og den nye graviditet skrives sammen med aflivningen af en høne.

Duncan Wiese
Duncan Wiese skriver lette, slanke og stilsikre digte, der trækker på en klassisk tradition, som går tilbage til det gamle Grækenland og Rom, men også rammer meget direkte ind i en tidsånd. Debuten...
