”Og et eller andet sted fra, måske fra ham, måske fra en eller anden udeltagende krage, skar et tyndt vræl gennem den stille luft. Han faldt som han havde hængt, en stiv lille sort pind. Jeg har aldrig set noget så frygteligt som den mands fald.”
”Evig kærlighed”, s. 23.
I forbindelse med ulykken møder Joe flygtigt en anden mand, den unge, religiøse Jed Parry, og dette møde bliver begyndelsen til et mareridt for Joe. Jed lider af den psykiske lidelse Clerambaults syndrom, der leder ham til at tro, at han og Joe er gensidigt forelskedet, og han begynder at forfølge Joe. Forfølgelsen tager gradvist til, og Jed går så vidt som til at iscenesætte et skuddrama, hvor han heltemodigt redder Joes liv. Jeds vildfarelse får Joes tilværelse til at gå i opløsning. Han mister kontrollen over sit liv, og forholdet til Clarissa sættes under heftigt pres. Clarissa, som ikke opfatter Jed som andet end en harmløs ”Jesusflipper”, oplever Joe forsvinde ind i en tilstand af vanvid, hvor hun ikke længere føler, hun kan stole på ham, endsige elske ham.
Romanen handler, som titlen antyder, om kærlighed. Kærlighed fremstilles dog ikke som en naturlig, smuk og ren menneskelig følelse, men som et biologisk fænomen, der er forræderisk i sit væsen og manipulerer mennesket. Joe Rose er forfatter til en række populærvidenskabelige bøger og har en stor tiltro til rationalitet som forklaringsmodel for alt i verden. Den tiltro sættes på en prøve, og et af romanens grundlæggende spørgsmål er, om ikke rationaliteten har sine begrænsninger. Om ikke den netop må give fortabt i forhold til at skulle begribe irrationelle størrelser som kærlighed og vanvid.
