”Han havde krammet på mig. Han sad med beviserne på alle mine lovovertrædelser. Jeg kunne miste alt. Hvordan skulle jeg komme ud af dette her?”
“Helt til grænsen”, s. 175.
I “Helt til grænsen” (2013) er Krause i Rexville, USA, hvor den omsorgssvigtede Emily (som læseren kender fra “Hilsen fra Rexville”) netop har slået sig selv og sin familie ihjel. Retsmedicineren er ikke direkte meddelagtig, men mailkorrespondancer mellem de to kan afsløre, at hun har givet lidt for mange råd om, hvordan man effektivt dræber et menneske. Mens Krause overvejer, hvordan hun skal flygte, får hun besked om, at yndlingskollegaen Lille John har hængt sig. Krause tror ikke på selvmord – og tilbage i Odense påtager hun sig mordsagen, alt imens hun prøver at slette samtlige spor af Rexville.
Til det formål involverer hun en undseelig it-ekspert på jobbet, men det skulle hun ikke have gjort – for han bruger oplysningerne til at afpresse hende. Det skulle han til gengæld heller ikke have gjort – for Maria Krause, fortaler af selvtægt, ser ingen anden udvej end at ty til mord for at redde sit eget liv. Ved bogens slutning har den odenseanske retsmediciner hele to liv på samvittigheden.
Flere spor fortælles sideløbende i Stauns thriller: 1) Opklaringen af mordet på Lille John, der involverer jalousi, hævn og kvælesex (jf. bogens titel). 2) Krauses private kamp for at undgå fængsel. 3) En psykologsamtale med en ung mand, der føler sig overset af alle. Sidstnævnte viser sig, som bogen skrider frem, at være den nørdede – og psykopatiske – it-fyr.
“Helt til grænsen” er fortalt med humor og blik for makabre detaljer, det kulørte persongalleri og med en atypisk hovedperson, der helst går helt til grænsen, både hvad angår privatlivet og livet som retsmediciner.
