- Helle Eegcand.mag., 2015
Intro
I “Farlig midsommer” fra 1954 (“Farlig midsommer”, 1970) oversvømmes Mumidalen af en flodbølge. Mumifamilien og deres venner redder sig i land i et flydende hus, som de finder meget mærkeligt indrettet. Huset er et teater, men da de aldrig har hørt om et teater før, bliver alle ting i huset mødt med nysgerrighed og bange anelser. Rekvisitter må betyde skurk, og sufflørrummet bliver brugt som spisekammer. Især det lille væsen Homsen er bekymret over det nye sted: “Alt omkring ham forestillede noget andet end det, det var, narrede ham med herlige farver, men når han rakte hånden ud efter det, var det kun papir, træ eller gips” (side 38). Men snart opdager de strandede, at det også kan være en befrielse, at alting ikke er, som det plejer. Således udbryder den sølle figur Triste begejstret: ““tænk at få lov til at være en anden, end man er! Så ville ingen mere sige: “dér går hende Triste” De ville sige: “se den mørke dame i rødt fløjl… den store primadonna… hun har nok lidt meget”” (side 92).

Tove Jansson (børn og unge)
Tove Janssons historier og figurer er kendt og elsket af børn og voksne over hele verden. Den første bog om Mumitroldene udkom i 1945. Her er Mumitrolden på jagt efter sin eventyrlystne far, der er...