Lån på biblioteket

Farlig midsommer

Tove Jansson (børn og unge)

165 sider, ill.Udgivet: 1970

Lån på biblioteket
    Hovedforfatter
    • Helle Eeg
      cand.mag., 2015

    Intro

    I “Farlig midsommer” fra 1954 (“Farlig midsommer”, 1970) oversvømmes Mumidalen af en flodbølge. Mumifamilien og deres venner redder sig i land i et flydende hus, som de finder meget mærkeligt indrettet. Huset er et teater, men da de aldrig har hørt om et teater før, bliver alle ting i huset mødt med nysgerrighed og bange anelser. Rekvisitter må betyde skurk, og sufflørrummet bliver brugt som spisekammer. Især det lille væsen Homsen er bekymret over det nye sted: “Alt omkring ham forestillede noget andet end det, det var, narrede ham med herlige farver, men når han rakte hånden ud efter det, var det kun papir, træ eller gips” (side 38). Men snart opdager de strandede, at det også kan være en befrielse, at alting ikke er, som det plejer. Således udbryder den sølle figur Triste begejstret: ““tænk at få lov til at være en anden, end man er! Så ville ingen mere sige: “dér går hende Triste” De ville sige: “se den mørke dame i rødt fløjl… den store primadonna… hun har nok lidt meget”” (side 92).

    ”Teater, det er ikke jeres dagligstue, og heller ikke en anløbsbro. Teater er det vigtigste i verden, for dér viser man folk, hvordan de kunne være, og hvad de længes efter at være, selv om de ikke tør, og hvordan de er. Men så er det jo en opdragelsesanstalt, udbrød Mumimor forskrækket.”

    “Farlig midsommer”, s. 90.

    En nat beslutter Mumitrolden og Snorkfrøkenen at sove oppe i et træ. Da de vågner næste dag, er teatret væk og de to må sammen ud på en lang rejse for at finde tilbage til familien. Det samme er tilfældet for Mumrikken. Han er endnu ikke nået til Mumidalen, fordi han har et regnskab at gøre op med Opsynsmanden. Opsynsmanden og hans kone passer 24 små skovunger i en park. Her har Opsynsmanden sat forbudtskilte op over det hele, han har klippet og ribbet alle træerne, så de står i firkanter, og han har rettet alle gangene til, som var de sat med lineal. Det er i den grad Mumrikken imod med de mange forbudsskilte – “Der må ikke synges” og “Der må ikke leges” – at han er nødt til at fjerne dem en gang for alle.

    Opsynsmandens park står i skarp kontrast til teateret. I teateret må man selv finde på og skabe sin leg, i parken er legen styret af påbud og regler. I parken kan Mumrikken ikke være sig selv, fordi alt hvad han vil er forbudt, mens Triste i teaterets univers kan få lov til at være, om ikke sig selv, så dog den hun drømmer om at være.

    “Farlig midsommer” er en slags forvekslingskomedie, figurerne går fejl af hinanden og misforstår hinanden. Mumitrolden og Mumrikken krydser hinandens spor flere gange uden selv at opdage det, inden de til sidst ad forskellige veje finder frem til teateret og resten af Mumifamilien. I den småmagiske midsommer bliver der leget maskespil med identiteterne, og intet er det, det ligner: en park er et fængsel for den fri leg og en dagligstue viser sig at være et teater.

    Tove Jansson (børn og unge)

    Tove Janssons historier og figurer er kendt og elsket af børn og voksne over hele verden. Den første bog om Mumitroldene udkom i 1945. Her er Mumitrolden på jagt efter sin eventyrlystne far, der er...

    Læs hele forfatterportrættet

    Opdag andre bøger