- Anne Vindumcand.mag., 2012
Intro
Romanen ”Fri panik” fra 1983 handler om den unge arbejdsløse Daniel, der blaffer rundt på de danske landeveje uden mål og med. Han har ikke noget mål for sin rejse, men rejser tilsyneladende bare for ikke at være hjemme. Den noget ældre Rolf giver ham et længere lift, og de to følges helt til Nordnorge, hvor Rolf skal arbejde. Undervejs på turen kommer de to langsomt nærmere hinanden uden nogensinde at åbne sig helt. Der er transportstrejke i Norge, så de kører op gennem Sverige, inden de svinger ind i Norge og overnatter nogle dage på hotel i en lille by. Rolf arbejder og samler damer op, og Daniel går rundt i gaderne i en mærkelig døs, passiv og ude af stand til hverken at formulere ønsker for dagen eller handle. I en tiltagende ubehagelig stemning først fortættes siden udløses indestængt energi, og romanen ender fatalt.

Peter Nielsen
Den danske forfatter Peter Nielsen var en velbevaret hemmelighed for de fleste. Uden at gøre større væsen af sig levede den produktive digter et stille liv i Hinnerup nord for Aarhus, hvorfra han s...