- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., december 2022
Intro
I ”Felicidade Clandestina” (1971) (”Hemmelig lykke”, 2020) kan man læse nogle af Clarice Lispectors helt korte tekster. I den 163 sider lange bog er der 23 små noveller, der er imellem to og 20 sider lange. Man får altså et andet aspekt af Lispectors skrift her, end det der viser sig i romanerne, hvor nogle minimale handlinger står i kontrast til de lange og for hovedpersonerne dramatiske indre bevægelser. I stedet kan anslaget til teksterne være simple. Som i den bare tre sider lange titelnovelle hvor en af hovedpersonens klassekammerater er boghandlerdatter, men kun giver postkort af deres allerede så velkendte hjemby i fødselsdagsgave. I en torturlignende manøvre holder hun tekstens jeg fra en yderst begæret bog, indtil hendes far opdager det og beordrer sin datter at låne den ud, og dét nu.

Clarice Lispector
Clarice Lispector er en af de største brasilianske forfattere i det 20. århundrede. I de seneste 10 år er hun for alvor begyndt at blive udgivet på dansk, oversat af Tine Lykke Prado, som stilsikke...