- Karina Søby Gulmanncand.mag. og journalist, april 2023
Intro
Hovedpersonen i Maria Kjos Fonns roman ”Heroin chic” fra 2020 (”Heroin chic”, 2022) er Elise, der umiddelbart har verden for sine fødder. Hun vokser op i et godt hjem i Oslo, er smuk, klog og en talentfuld sangerinde, og alligevel brister tilværelsen. Elise drømmer om at være vægtløs og forsvinde og begynder at kontrollere sin kost i en grad, så hun til sidst stort set intet spiser. Da hun indleder et seksuelt forhold til den ældre korleder Philip, eskalerer anoreksien, og da han begynder at give hende nervedæmpende medicin, bliver overgangen til et egentligt misbrug ikke svær. Mødet med musikeren Joakim åbner døren til et massivt blandingsmisbrug med bl.a. heroin og amfetamin, og her opnår hun endelig den tilstand, hun har længtes efter.

Maria Kjos Fonn
Maria Kjos Fonn sætter sit snit der, hvor tilværelsen kæntrer, og inviterer læserne med ind i livets smertepunkter. Det er rå realisme og en indgående undersøgelse af et ungdomsliv på kanten, når h...