- Maria Roslevcand.mag., juni 2024
- Maria Roslevcand.mag., 2019
- Maria Roslevcand.mag., 2015
Intro
Sarah Engells første ungdomsroman ”Hvis bare…”, der udkom i 2009, handler om at finde sig selv, sine styrker og lidenskaber og om at finde den store kærlighed. Jeg fortælleren og hovedpersonen Sofie Amalie Elisabeth Kristoffersen, der blot kaldes Sof, dropper ud af gymnasiet og flytter fra Falster til København, hvor hun spruttende og bandende kæmper for at finde sig til rette. Storesøster Margrethe, der læser psykologi i København og er mors øjesten, gør ikke Sofs identitetskvaler mindre. Til gengæld giver søsteren anledning til mange sjove og bidende kommentarer – noget, der generelt præger romanens tone. Sof og især Sofs mor synes nemlig ikke, at hun kan gøre noget rigtigt – så der er nok at brokke sig over. Og netop vreden og det selvudleverende sætter skub i romanens handling.

Sarah Engell
Sarah Engell står bag en lang række populære ungdomsromaner og er udråbt som en af dansk ungdomslitteraturs allerstærkeste stemmer. Tematisk favner forfatterskabet bredt, og Engell er ikke bange fo...