- Anne Vindumcand.mag., 2021
- Nanna Johansenstud.mag., 2007
Intro
Som en selvstændig efterfølger til ”Den, der lever stille” udgav Leonora Christina Skov i 2021 romanen ”Hvis vi ikke taler om det”. I et fortløbende nutidsspor følger vi Skov i den bølge af succes, forgængeren affødte. Fyldte foredragssale, nærgående spørgsmål og mennesker fra fortiden er hverdagskost for forfatteren, der rutinemæssigt kvæler sin feber med Panodil Zapp og finder sig i at være sin egen underbetalte sekretær. Efter endnu en opslidende turné kommer hun hjem til coronastilhed hos partneren Annette i herskabslejligheden på Frederiksberg, mødes med forfatterkolleger og fyrer sin booker, der konsekvent giver mandlige foredragsholdere højere honorar.

Leonora Christina Skov
Aparte psykologiske profiler og et kriminalistisk anslag er fælles for Leonora Christina Skovs romaner, der udfolder menneskelige fortrængningsmekanismer på alle tænkelige måder. Mystiske elskerind...