- Karina Søby Madsencand.mag., 2015
- Bettina Frank Simonsenjournalist, cand.mag., 2013
Intro
Andet bind i Jan Sonnergaards novelletrilogi om det danske samfund omkring årtusindskiftet udkom i 2000 under titlen “Sidste søndag i oktober”, og nu er det middelklassen, der kommer under kærlig behandling. Persongalleriet minder en smule om det fra “Radiator” – halvkyniske, desillusionerede mænd, som for eksempel den ludomanagtige jeg fortæller i novellen “Dig vil jeg sgu da skide på”. Han er i Århus for at være med i nogle backgammon turneringer, men hans overgearede turné rundt i byen afbrydes konstant af en bippende mobiltelefon, der afleverer beskeder om en gammel ven, der muligvis er afgået ved døden. Fortælleren fortsætter ufortrødent sin druktur i det århusianske, og læseren må halse efter den frenetiske jeg fortæller, der gradvist virker mere og mere usympatisk.

Jan Sonnergaard
Da Jan Sonnergaards debut “Radiator” udkom i 1997, blev han hurtigt udnævnt til talsperson for en ny, rå halvfemserrealisme. Der er da også meget mere kød og blod i den novelletrilogi, som “Radiato...